Præsten lærte at stole på Gud

Præst, retræteleder, forfatter og billedkunstner Inge Merete Gross overlader helst styringen til Gud. Det går nemlig bedst, når hun slipper kontrollen.

Den åndelige vejleder Inge Merete Gross har skrevet en ny bog ”Glimt af Gud”, der udkommer den 2. oktober:
– 25 vidt forskellige mænd og kvinder fortæller, hvordan de har oplevet Gud. Både ukendte og kendte, siger præsten, som selv erfarer Gud dagligt og kalder sig ”erfarings-teolog.”
– Jeg tror ikke, at tro kommer af prædikener, men af erfaringer. Men nogle gange skal vi have lidt hjælp for at opdage, at det, vi erfarer, har med Gud at gøre. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi deler vores erfaringer, siger Inge Merete Gross.
At der kom kendte med i bogen var et tilfælde. Hun ser nærmest aldrig fjernsyn. Men en aften sagde hendes mand, at der var en udsendelse, som han troede, hun ville synes om.
– Den var med skuespillerinden Bodil Jørgensen, og straks stod det mig klart, at jeg skulle spørge, om hun ville medvirke. Senere kom også andre mere eller mindre kendte med, fortæller hun.

For nylig besøgte hun en kvinde, som sidste år havde deltaget i én af hendes kunstretræter. Allerede dengang havde kvinden kræft. Nu er hun indlagt på hospice.
– Det berørte mig dybt, da kvinden fortalte, at hun for nogle uger siden var begyndt at takke Gud for sin sygdom, og da hun lysende af glæde fortsatte: “Derfor har jeg det nu så godt, som aldrig før. Det kan simpelthen ikke blive bedre!”
– Selvom manuskriptet til min bog for længst er afsluttet og sendt til forlaget, så aftalte jeg at mødes med kvinden igen. Og jeg håber inderligt, at hendes beretning når at komme med i bogen. Hun er en vis kvinde. De, som står ude ved kanten, hvor liv og død mødes, har ofte meget at dele ud af, siger præsten.

Stort indtryk gjorde også en, der efter at have fortalt om sin barndom med svigt og incest tilføjede: “Men jeg er holdt op med at bære nag. At være bitter er jo som at drikke gift, og så håbe på, at det er den anden, der dør af det.”

Åndelig vejleder

Inge Merete Gross er også en af hovedpersonerne i ”Træning i Medvandring og Åndelig Praksis”, som er et fælleskirkeligt initiativ, der hjælper åndeligt interesserede med at tilegne sig en åndelig praksis midt i deres hverdag.
– Åndelig vejledning er ikke rådgivning. Derfor giver jeg aldrig gode råd. Det ligger faktisk i ordet. Vi tager hinanden i hånden og følges ad et stykke af livets vej. Og her er det så den åndelige vejleders opgave at hjælpe den anden med at få øje på Lyset, på Gud, forklarer hun.
Hun har tidligere ledet retræter på retrætecenter Stella Matutina – Skt. Joseph Søtrenes katolske ordenssamfund i Kokkedal. I september skal hun vejlede en 30-dages ignatiansk stilleretræte på Solåsen Pilgrimsgård ved Oslofjorden, og til oktober tilbyder hun en vejledt retræte på Sankt Birgitta Kloster i Maribo.
– De største åndelige oplevelser er for mig i dag alle de gange, jeg oplever Gud virksom i andre menneskers liv. Det er meget livgivende og stort at få lov at være med på sidelinien og se, hvordan Gud giver sig til kende. Det kan vi ikke altid selv se. Nogle gange kan man jo ikke se skoven for bare træer. Derfor har vi alle sammen brug for en åndelig vejleder, siger hun om arbejdet som vejleder og præst.

Der kommer engle

Sine malerier med engle vil hun ikke tage æren for. Hun får englene foræret, mens hun maler, siger hun.
– Jeg maler ikke engle. De kommer til mig. Ud af lærrederne. Ned fra Himlen. Pludselig er de der bare. Med eller uden vinger.
”Guds engle er så mange slags”, som Grundtvig udtrykker det, siger Inge Merete Gross og tilføjer:
– Måske er det derfor, der så tit sniger sig vinger ind i mine billeder. Når jeg maler, er det hverken et arbejde eller en hobby. Det er bare en del af mig. Af mit liv. Det er en måde at leve på. Derfor er jeg heller ikke stresset, selvom mit liv er fyldt op. Jeg lever et aktivt og kontemplativt liv.

Mobil på lydløs

Den indadvendte og mystiske del af hendes liv kan kun lade sig gøre, når hendes mobil står på lydløs, hun ikke ser fjernsyn og hver dag bruger cirka en time sammen med Gud, forklarer hun.
– Jeg planlægger ikke længere så meget. Selvom der stadig er langt igen, så er jeg også blevet bedre til at slippe kontrollen. Gud ved jo alligevel bedst!
– I mine samtaler er det ikke mig, men Gud, der ved, hvad den anden har brug for. Min fornemmeste opgave er at lade være med stå i vejen for det. Det gælder også, når jeg maler. Først, når jeg giver slip, kommer englene, mystikken, magien.
– Det gælder i det hele taget i alle livets forhold. For eksempel er mit atelier større end nødvendigt. Derfor lejer jeg baglokalerne ud. Men min lejer flytter om nogle måneder, og jeg har endnu ikke fundet den rette til at overtage. Tidligere ville det godt kunne bekymre mig. Nu tænker jeg: Gud ved godt, at hun flytter. Enten finder han en ny lejer, eller også lader han min omsætning stige, så jeg selv kan betale hele huslejen. Jeg er spændt på, hvad Han vælger, siger hun.

Tog ansvar

Begge hendes bøger udgives af Forlaget ProRex. Den tidligere sognepræst har også skrevet bogen ”Træd nye spor – med Gud som coach”, der blev udgivet i 2013.
Lidt usædvanligt og modigt kommer hun her med små personlige afsløringer af de skyggesider, hun tidligere har måtte arbejde med: Vrede og jalousi fx.
Hun beskriver også i glimt alvorlig sygdom, der opstod, mens hun var præst pga. en præstebolig, der var angrebet af skimmelsvamp i en sådan grad, at den blev kendt ”uegnet til menneskelig beboelse”.
Inge Merete Gross måtte flytte og efterlade alle ejendele, fordi de kunne være inficerede. Da hun efter flere hospitalsindlæggelser fik besked på, at ethvert ophold i kirker med skimmelsvamp var farligt for hende, forstod hun, at det var alvor, og forlod embedet for at starte et nyt liv.

Den, der vil forandre sit liv, må forandre sine overbevisninger. Det gælder om at tage ansvar for sit liv. Kæmpe for det, lærte hun.
I stedet for at håbe på og kæmpe for at andre ville påtage sig et medansvar for hendes liv – og for at hun var blevet syg, nåede hun frem til ”for andre er dette blot en sag, som det gælder om at få af vejen”. Og som hun skriver: ”Dit liv er dit, og du er den nærmeste til at tage hånd om det”.
Hendes første bog rummer opgaver, der skal skabe personlig udvikling og en del citater, bl.a. dette fra 1500-tallets mystiker Johannes af Korset – om fem skader, som usundt begær kan tilføre sjælen:
”For det første bliver den urolig. For det andet bliver den omtåget. For det tredje bliver den beskidt. For det fjerde bliver den viljeløs. For det femte formørkes den.”

Taknemlig

Inge Merete Gross er født i Dronningborg ved Randers, skærtorsdag 1951 og har siden 1969 været gift med Hans Melchiorsen. Hun bor både i København og ved Vesterhavet, hvor parret i tyve år har haft et lille hus, hvor hun nyder lyset, luften, stilheden og havet. Parret har tre voksne sønner og tre børnebørn.
– Det vigtigste i mit liv er Gud og mine børn. De er jo en del af mig – og dermed er mine børnebørn det også. Og så er jeg utrolig taknemlig for, at jeg har fået lov at nyde livets efterår sammen med deres far. Det er en stor rigdom at have et langt liv til fælles, tilføjer hun.
”Taknemlighed er gode øjendråber”… som hun citerer den svenske biskop Martin Lönnebo i sin første bog.