Han er ‘far’ for de prostituerede

Johannes Fuchs leder en „gadekirke” på Vesterbro.
Her får han tit spørgsmålet: – Vil du være min far?Johannes Fuchs fik et chok, da han i 1996 blev medforstander i Apostolsk kirke på Filippavej. Fra de landlige omgivelser på Bornholm befandt han sig pludselig på stenbroen i Københavns hårde miljø.
I lang tid bad han for København, mens han gik fra bopælen på Amager til Rådhuspladsen:
– Jeg ved, hvorfor kirken har sendt bud efter mig, men Gud, hvad har du kaldet mig til? spurgte han igen og igen.
Svaret kom uventet, da han deltog i en Jesusmarch, der bl.a. gik gennem Istedgade.
Der, i “de røde lygters kvartér”, så han bl. a. en topløs pige komme ud fra en bar og blev mildest talt chokeret.
Men så hørte han en stemme sige:
– Se dig omkring, Johannes. Det er dem, jeg har kaldet dig til!
I dag har Johannes Fuchs kontakt med hundredvis af narkomaner og prostituerede ud fra kontaktcentret “Klippen” på Vesterbro – Gadekirken, kalder han det.
Tre gange om ugen holder han gudstjeneste, og en typisk aften kommer omkring 40 af gadens folk for at være med på en lytter.
– Vi sætter en CD-afspiller på bordet, og så synger vi med, så godt vi kan. Så siger jeg lidt og svarer på spørgsmål – og bagefter spørger jeg: Er der nogen her, som ikke ønsker forbøn. Og der er som regel ingen, som rækker hånden op – det er jo svært at sige nej, og alle har jo egentlig brug for hjælp. Og så går vi i gang med at bede!

Vil du være min far?

Johannes Fuchs har hånden på pulsen i dagens samfund. Nederste trin på samfundsstigen afslører, at vi lever i en faderløs generation.
– En dag gik jeg forbi en pige, der stod og trak på et gadehjørne. Hun kom hen til mig og spurgte: “Må jeg snakke med dig om noget meget personligt?” Selvfølgelig, sagde jeg, spørg løs! “Vil du være min far? Når jeg har trukket en hel dag og kommer træt hjem, leger jeg lidt med tanken, at du er min far…”
Allerede som 12-årig flyttede Ulla ind hos en gammel mand i håb om at få kærlighed. Men han udnyttede hende bare, sendte hende på gaden for at trække. Og det havde hun gjort siden. Nu var hun 29 år…
– Mit problem er ikke narkotika, havde hun tidligere sagt til Johannes Fuchs. – Mit problem er forkastelse!
Og her stod hun nu og tiggede om at få en far.
– Vil du begrave mig, når jeg dør, fortsatte hun. Intet anede hun om, at hun 14 dage senere skulle dø af en overdosis.
Johannes opfyldte sit løfte og begravede hende…
– Vi lever i en faderløs generation, fortæller han. – Ingen af drengene i det villakvartér, hvor jeg bor, har en far. En dag kom en mand, der var tre år ældre end jeg og spurgte, om jeg ville være hans far…

Eksperiment

Det viser noget om de følelsesmæssige behov, de 30 frivillige medarbejdere i „Klippen” udsættes for.
En dag kom en karseklippet ung mand ind i kontaktcentret med tatoveringer over det hele. Han var narkoman og havde været i fængsel flere gange på grund af vold.
En af medarbejderne prøvede at snakke med ham om Jesus, men han var hverken til at hugge eller stikke i. Da de nærmede sig lukketid, sagde hun:
– Skal vi lave et videnskabeligt eksperiment?
– Hvad mener du? spurgte han.
– Jo, nu lukker du dine øjne, og så beder jeg en bøn om, at Gud må gribe ind i dit liv inden næste onsdag. Hvis der ikke sker noget, lover jeg, at jeg aldrig skal snakke med dig om Jesus mere. Men hvis der sker noget, må du love at komme og fortælle mig det.
Næste onsdag kom manden tilbage, slog dørene op og sagde:
– Det virkede… (her kom der en ed)!
Og så fortalte han, at da han kom hjem til “Mændenes hjem” den aften og slukkede lyset, begyndte han at græde.
– Og ved du hvad, sagde han. – Jeg har aldrig grædt før. “Er du syg”, spurgte min kammerat. “Nej, jeg har det bare så godt”, svarede jeg.

Jesus blev også forladt

– Så – fortæl mig mere om Jesus, bad han – og så kunne medarbejderen fortælle, at Jesus døde på korset for alle, der var forkastede. Han blev også forladt af sin far.
– Efter syndefaldet blev jorden forbandet, forklarer Johannes Fuchs, der dagligt må lytte til den ene historie mere uhyrlig end den anden.
– Mennesker lever midt mellem tjørn og tidsel. Men da Jesus døde på korset – med tornekronen presset ned over sit hoved – flød hans blod ned over tornene og ophævede forbandelsen.
– Derfor er det bedste, vi kan gøre for mennesker, at fortælle dem om Jesus. Vores mål er ikke bare at servere kaffe og kage for folk – de skal have Jesus, pointerer han.
Johannes Fuchs arbejder tæt sammen med Teen Challenge, det arbejde blandt narkomaner og bandemedlemmer, som David Wilkerson startede i New York sidst i 60’erne. I dag arbejder Teen Challenge i storbyer over hele verden. Johannes Fuchs er regional leder for Teen Challenge på Sjælland, men rejser også rundt som evangelist og konsulent for menigheder, der „ikke kun henvender sig til bankdirektører og hygger sig”, som han udtrykker det.

Gode resultater

Og selv om hverdagen på stenbroen i København er barsk, er der lyspunkter. Udfordringen har tidligere bragt Betinas vidnesbyrd – hun blev fri fra et håbløst liv i hash, heroin og prostitution gennem „Klippens” arbejde – og Lars Hansen, der, som han selv siger det, før levede et hundeliv”. Lars har – godt bistået af Johannes Fuchs – selv startet kontaktcentret „Hjørnestenen” i Herning.
Johannes Fuchs drømmer om, at der kommer et lignende arbejde op at stå i alle danske storbyer, og vil gerne hjælpe menighederne i gang.
– Jeg brænder for, at menighederne skal få syn for, at mennesker kan hjælpes, slutter han.