Miraklet tændte min tro

Den skeptiske Roger Petersen blev helbredt for dobbeltsyn foran de snurrende TV kameraer. I dag tror han på Jesus, – men har svært ved at forholde sig til kirken…Over et halvt år efter, den 7. december, var Roger Petersen med i TV2 nyhederne og bekræftede det mirakel, der var sket – og speakeren kommenterede:
– Der er en åndelig vækkelse i gang i Danmark.
Da religionsforskeren Michael Rothstein derefter prøvede at bortforklare Rogers mirakel, svarede Roger blot:
– Jeg ved bare, at jeg blev helbredt den aften og at det må være Jesus, der gjorde det.
På spørgsmålet om han nu kom i en kirke, svarede han:
– Nej, jeg synes, de er for kedelige…

Nedrullede gardiner

Roger Petersen led af dobbeltsyn efter en ulykke, og måtte gå med klap foran det ene øje, for at koncentrere sig og holde tilværelsen ud. De sidste tre måneder inden det famøse vækkelsesmøde i Jesus Kirken i Ringkøbing blev han hjemme for nedrullede gardiner, dybt deprimeret over sin situation.
En af teknikerne på TV2 Zulu kendte ham, og kameraholdet besluttede at tage ham med som “prøveklud” – for at se om prædikanten, Charles Ndifon, kunne helbrede ham.
– Når jeg ser optagelserne i dag, kan jeg tydeligt huske, hvordan det var, da jeg kom ud fra bønnemødet. Jeg gik ud, og prøvede på at læse alle skiltene, og det viste sig, at jeg faktisk kunne læse dem. Jeg troede næsten ikke selv på, at det var sket. Det var helt utroligt.
Han klør sig stadigvæk i hovedet over det, der skete den aften.
– Det var faktisk meget stærkere, end det kom til udtryk i udsendelsen, fortæller han, mens vi sidder udenfor hans kolonihavehus en kølig søndag formiddag. En nabo lukker sit vindue op og kigger nysgerrigt på os.
– Mine naboer synes ikke udsendelsen var noget særligt i forhold til det syn der mødte dem, da jeg kom hjem. Jeg var ikke til at styre!
– Alle har fulgt meget med i den her historie. Dem, der har set mig, mens jeg havde dårligt syn, blev meget overraskede, fordi det er så tydeligt, at jeg er blevet helbredt. En af mine venner, der underviser på en daghøjskole, er begyndt at fortælle om mine oplevelser i sin undervisning.

Euforisk glæde

Charles Ndifon, som prædikanten hedder, bad for Roger Petersen i slutningen af vækkelsesmødet, efter at han havde bedt for en række specifikke sygdomme. Alle, som havde en eller anden skavank, skulle lægge hånden på det syge sted, og så ville han bede for dem. Da han var færdig, tog Roger klappen væk fra øjet – og “kunne ikke tro sine egne øjne”: Han kunne se helt normalt.
TV-holdet fandt ham udenfor mødesalen – helt euforisk af glæde. Da han havde sundet sig lidt, gik han ind til Charles Ndifon for at takke ham.
– Men han sagde, at jeg ikke skulle takke ham – men hellere gå ud og fortælle om det til andre. Og det har jeg gjort lige siden. Der går ikke en dag, uden at jeg fortæller nogen, hvad der er sket.
Hvad har det betydet for din tro?
– Jeg tror på Gud, helt klart, selvom jeg stadig næsten har svært ved at sige det. Men jeg ved, at han holder hånden over mig. Men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at give mig helt hen.
Hvad har miraklet ellers betydet for dig?
– Det har først og fremmest betydet, at jeg kan gå på arbejde igen, ellers ville jeg stadig være sygemeldt. Men jeg har da også tænkt rigtig meget over det, der skete, og jeg er slet ikke færdig med at tænke over det endnu.