Pukkelrygget HELBREDT!
– Guds kraft slyngede mig bagover – og på 30 sekunder var jeg blevet fem cm højere, fortæller David Ryhl Nielsen om det usædvanlige mirakel- Gud, hvis du er til, så helbred mig! Sådan bad David Ryhl Nielsen på 19 år på en familielejr for 6 år siden. Han var nemlig pukkelrygget. Gennem forbøn greb Gud ind og i løbet af et halvt minut var han helbredt!
Et mirakel, der var så opsigtsvækkende, at Danmarks Radio bragte Davids vidnesbyrd i ungdomsprogrammet Transit.
Det er en glad gut, der åbner døren i en opgang i Brønshøj. Indenfor dufter der af bøf, flødesovs og pommes frites. David Ryhl Nielsen har nemlig besøg af nogle venner fra en “æde-klub”. Og den forbifarende journalist skal lige bestikkes med et solidt måltid!
Men først skal vi høre høre Davids historie:
Fik pukkel som 13-årig
– I begyndelsen af teen-age-årene opdagede jeg, at en knude begyndte at vokse på min ryg. Da jeg var ca. 15 år, var den vokset til en reel pukkel, og jeg kunne ikke skjule den, for mit tøj sad mærkeligt. Det var ret irriterende, for mine kammerater kommenterede det i skolen:
– Ret ryggen, David, sagde de. – Få gjort noget ved det!
– Jeg turde næsten ikke gå i bad sammen med dem eller vise mig med bar overkrop. De første par år var det en psykisk belastning, for alle folk kiggede på mig.
Hvad så fysisk – havde du smerter?
– Nej, ikke ud over det normale. Hvis jeg bar på tunge ting længe, meldte smerterne sig – men det er jo ikke så usædvanligt.
Kasseret på session
Hvad sagde lægen?
– Det eneste tidspunkt, hvor en læge var indblandet, var, da jeg skulle til session som 18-årig. Der blev jeg kasseret med det samme på grund af min ryg. Men ellers regnede vi ikke pukkelen for en sygdom og har derfor ingen lægelig dokumentation for den – ud over det med sessionen.
– Lægen sagde, at det var en genetisk fejl, der var skyld i Davids pukkel. Noget, der bryder frem i puberteten.
– Hele min mors familie har dårlige rygge, fortæller han. Og min oldefar var pukkelrygget.
Men så kom David med på en familielejr, stærkt presset af sine forældre. Det var en “Ånd og liv”-lejr, arrangeret af Oasebevægelsen.
– Jeg var ellers ikke særligt kristen på det tidspunkt, men jeg tog med for ikke at få bøvl med mine forældre. Det var en prædikant ved navn Andy Campbell fra Ichtus i England, der var underviser. Der var møder flere gange om dagen i en hel uge – og hver aften var der forbøn, hvor det nogen gange gik lidt vildt for sig.
– Hvad er det for nogle klaphatte, der skaber sig sådan, tænkte jeg. Det må være nogle meget svage sjæle, der har brug for Gud på den måde. Jeg kan heldigvis stå på egne ben!
Men den sidste aften var David blevet mør.
– På et tidspunkt under forkyndelsen bad jeg i mit hjerte til Gud: Gud, hvis du virkelig er til, så må du vise det ved at helbrede mig!”
