Racerkører skal reklamere for Den Kristelige Fagbevægelse

Den kristelige fagbevægelse vil gerne vise, at de er friske og utraditionelle. Derfor har de indgået en markedsføringsaftale med den unge racerkører Anders Byriel.Reklamepladsen på hans bil er købt af den kristelige fagbevægelse, og han vil medvirke i reklamefremstød og medlems-arrangementer mv.
– Vi har noget til fælles med Anders Byriel. Der er fuld fart over feltet hos både ham og os. Desuden ønsker vi, at dette markedsføringstiltag skal afspejle, at vi er en frisk og utraditionel fagbevægelse, siger kommuni-kationschef Poul Langager-gaard.
– Sidste år fik vi brudt mange fordomme ved at annoncere i Se & Hør. Ved at markedsføre os gennem en ung racerkører vil vi signalere, at den kristelige fagbevægelse er præget af dynamik og gåpåmod. Anders Byriel er i øvrigt medlem og dermed et eksempel på vores tværfaglighed, siger han.
Anders Byriel har tidligere opnået gode resultater i manøvreprøver, go-cart og dragrace. I år stiller han op i Yokohama Cup, som havde det første løb på Ring Djursland i april. Han kører i en Volvo S40 Turbo 1998. Han er udlært automekaniker og arbejder hos Borum Industri som montør.