Vi har brug for åndelige hjem

Thorhildur og Bent Lodahl Madsen blev pludselig forstanderpar for Apostolsk kirke i Esbjerg
og de vil gøre kirken til et hjem for alle generationer- Det er en stor udfordring at være leder af en frikirke. Så stor, at mange unge præster knækker halsen, siger – Bent Lodahl Madsen. – De kommer måske lige fra bibelskolen og har store visioner for, at kirken skal nå vor tids danskere. Og kirken skal vokse og være moderne og komme med tilbud…
Men de gamle i menigheden kan måske ikke se visionerne lige så klart; de begynder at trække sig tilbage – og så står præsten med endnu flere opgaver selv.
Denne beskrivelse kunne sikkert passe på mange frikirke-menigheder rundt om i landet.
Men ikke længere på Apostolsk Kirke i Esbjerg.

Her er Bent Lodahl Madsen nemlig for kort tid siden blevet præst og forstander i Apostolsk Kirke. Og han har sin egen model for, hvordan menigheden skal fungere:
– Det er helt nødvendigt at bygge bro mellem de unge og de gamle i menighederne, siger han.
– Det er sikkert rigtigt, at vi skal satse på de unge, hvis vi skal vokse. Men vi må ikke lave menigeheder, der kun henvender sig til unge eller ældre. Vi skal have menigheder, hvor vi alle sammen kan gøre noget, og hvor vi alle har lyst til at komme.

– Ofte ønsker de ældre egentlig bare en smule respekt. De ønsker at yde det, de kan til fællesskabet, og at blive regnet med.
Hvad nytter det f.eks. at man får de unge engageret, hvis de gamle holder op med at bakke op? Hvis de holder op med at støtte økonomisk, så mangler vi pludselig penge til præstens løn, siger Bent Lodahl Madsen.
Han er så heldig, at han ikke selv er afhængig af en løn fra menigheden i Esbjerg:
Han arbejder fortsat for Scanvægt. Dvs. at han tager rundt og kontrollerer, at vægtene måler, som de skal.

– Efter at vi blev præst, siger Bent og inkluderer automatisk sin kone Thorhildur med i stillingen.
– Efter, at vi blev præst, er jeg gået ned på 4 dages arbejde om ugen. Resten af tiden og fritiden går så med kirken.
Til gengæld er flere fra menigheden blevet involveret. Og det er kun positivt, at vi er flere om at lede, siger Bent, der selv kun taler i kirken en gang om måneden.
Thorhildur er meget aktiv bagved kulisserne. Hun har mange samtaler og sørger for, at deres hjem ved siden af kirken er åbent og gæstfrit.
Familien boede oprindeligt i et hus, som de netop havde solgt for 1½ år siden og var flyttet i lejlighed.
Men Thorhildur savnede haven og da kirken så stod og manglede en præst, flyttede de hen i det hus, der hører med til kirken på Nørrebrogade 67.
Thorhildur er færøsk, og det var grunden til, at Bents firma for mange år siden sendte ham til Færøerne som kalibreringsmester.
– Firmaet håbede nok på, at vi ville blive deroppe, men efter et år tog vi tilbage til Danmark. Jeg kunne nu godt lide Færøerne, men for Thorhildur var det for snævert et miljø med kun 45.000 mennesker, hvor „alle kendte alle“.

Thorhildur kom fra et indre missionsk hjem, og jeg selv fra et apostolsk. Mine forældre blev imidlertid skilt, og det var svært at takle for en teenager, så nogle år gled jeg væk fra troen. Jeg var enig i Bibelens ord, men der var meget sårethed, vrede og agressioner.
Men takket være vores ophold på Færøerne, fik vi en ny start, og vi besluttede, at nu ville vi komme i en menighed igen, da vi flyttede til Esbjergfor 24 år siden.

– Vi har alle brug for et åndeligt hjem, hvor vi kan komme og være sammen med „familien“, siger Bent.
– I de kommende år vil der blive endnu mere brug for hjem og fællesskab, fordi den teknologiske udvikling ellers isolerer os. Så er det vigtigt, at vore hjem fungerer og vore menigheder.

– Vi må ikke glemme, at kirken er til for at bringe mennesker til Jesus.
Derfor har jeg tre mål:
1) At nå ud til de andre
2) At vi selv bevares ved at tage ansvar for vore egne liv – og gennem undervisning
3) At vi alle vokser.
Bent fortæller med julelys i øjnene om en „gammeldags“ julefest, som menigheden arrangerede, hvor der var over 100 med – og de 30 var kirkefremmede.
– Hvad ser du som jeres særlige nådegaver?
– Vi er nok mest hyrder, mener Bent. – Men så er der andre i menigheden, som er evangelister og målet er, at vi skal være et team af gamle og unge, som arbejder sammen. Desuden skal vi have noget mere undervisning ind. Og her vil vi nok også bruge folk fra andre kirker.
– Jeg har jo de fleste af mine erfaringer fra erhvervslivet, og jeg tror godt, vi kristne kan lære noget om at samarbejde og motivere.
Jeg har f.eks. lagt mærke til, at det er meget svært at få andre til at brænde for en sag, hvis det kun er min sag, som jeg skal sælge til dem.
Derfor har jeg aldrig en færdig plan. Jeg spiller ud og sammen udvikler vi en plan, som er vores sag.

Menigheden i Apostolsk Kirke i Esbjerg har ca. 70 medlemmer, og der kommer for tiden 30-50 til gudstjenesterne. Men ud over det har man kørt Alpha-kurser i 4-5 år.
Ungdomsarbejdet er lige nu lidt nede, fordi nogle familier er flyttet. Men sammen med andre kirker er man med i UMOs Impact World Tour, et stort ungdomsarrangement, som løber af stabelen i april. Man er også med i Evangelisk Alliance og har desuden et nærmere samarbejde med Pinsekirken og Livets Kilde.