Organ-tyveri ka’ være mord

Da vi gik fra hjertedøds-kriteriet til hjernedødskriteriet skete der noget meget trist. Vi holdt op med at respektere livet. Man kunne nu bruge organer fra mennesker, der stadigvæk åndede. Altså var levende. Og alle, der er inde i disse ting, ved jo også godt, at donor er levende, hvorfor skulle man ellers bedøve? Det var for et par år siden en offentlig høring på dette emne: Organdonation. En tilhører spurgte stilfærdigt hvorfor man bedøver donor. Ingen – ingen – kunne sige noget. Alle vidste godt hvad dette handler om. En kendt filosof, der også var til stede på denne høring, siger tingene ligeud: Det er mord.
På forlangende kan jeg levere to heldokumenterede beretninger om emnet. I det ene tilfælde fik en tysk forretningsmand meddelse om, at hans unge søn lå kvæstet på et hospital i Italien. Faderen ilede til stedset og efter en masse vanskeligheder tvang han sig igennem og så sin søn ligge der, snavset og tilsølet af blod, og sønnen var udset til at være donor. Faderen tog med en tysk læges hjælp affære, reddede sin søn og var naturligvis lykkelig. Sønnen lever endnu, flere år efter i bedste velgående. Og mon denne beretning er uden sidestykke?
(Forkortet af red.)

Solveig Wagner
Bøgevangen 13
9330 Dronninglund