USA-styrker på plads i Israel

Tel Aviv: Israelske og amerikanske styrker satte tirsdag den 4. marts Patriot-raketter ud nær Jaffa i Tel Aviv.En militær talsmand siger til Karmel Israel-Nytt, at det er amerikanske soldater, der betjener Patriot-raketterne, mens israelerne har ansvaret for vagtholdet.
Raketterne har en rækkevidde på mellem 15 og 30 kilometer og skal nedskyde fjendtlige raketter fra Irak, hvis de ikke bliver ramt af Israels eget raketsystem Arrow. Den har en rækkevidde på 70 kilometer.
Flere steder i Israel er der nu placeret Arrow- og Patriotraketter. Målet er at skabe en paraply mod Irak, skriver Los Angeles Times.
Under Golfkrigen i 1991 gik USA imod, at Israel svarede igen på de 39 Scud-raketter, som ramte landet. Statsminister Yitzhak Shamir afstod fra at gengælde angrebene. Dengang fik Israel ikke tilgang til USA’s flykoder, sådan at de kunne undgå konfrontationer med allierede fly. Meget tyder på, at Israel denne gang vil få adgang til koderne, hvis Irak påfører Israel store menneskelige tab.