Enøjet bog om „kristen fundamentalisme“

Ny bog giver et skræmmende billede af George Bush’s politiske bagland. Alle bibeltroende betegnes som fundamentalister – og sammenlignes med muslimer og fascister!Man skal ikke læse ret langt i Egon Clausens bog ”Øje for øje – en beretning fra det modernes bagside” før man opdager, hvor enøjet han er. Trods et godt sprog og en medrivende fortælleform sammenblandes begreberne og en enkelt retssag i en lille by i Texas får lov til at stemple alle bibeltro kristne som fundamentalister.I bogen skildres den amerikanske fundamentalisme ud fra en case om en dødsdømt morder. Forfatteren, der er journalist ved Danmarks Radios P1, vækker læserens medfølelse med manden og vrede mod myndighederne i den lille by Nacgdones i Texas.

Alle bibeltro kristne er fundamentalister

I en hånlig tone beskrives vækkelsesmøderne, hvor også politikere og embedsmænd deltager, der får lov til at stå som eksponenter for alle bibeltro kristne. Det er kampagnejournalistik af værste skuffe!
Står bogen til troende skelner disse fundamentalister ikke mellem Bibelens Gamle og Nye Testamente. Prædikanter fordrejer billedet af Jesus og henviser til skriftsteder i GT, når der bl.a. tales om dødsstraf.
Clausen sammenblander dog det gamle begreb fundament og det moderne fundamentalisme. Troen på Bibelens ufejlbarlighed og troen på Jesus som eneste frelsesmulighed (som ifølge en undersøgelse fra 2000 bekendes af hhv. 28 og 44 pct. af alle amerikanere) kædes sammen med dødsstraf og kvindeundertrykkelse. For ham er darwinisme dokumenteret videnskab, ikke blot en hypotese, og de kristne, der vover at sætte sig op mod denne påstand er religøse fanatikere.

Kristne kan sammen-lignes med fascister

Helt galt går det, når han sammenligner kristen fundamentalisme med fascismen:
”Ingen bør være i tvivl om, at det kristne højre har meget tankegods til fælles med fascismen. Både fundamentalister og fascister drømmer om en idealtilstand i en harmoni, der er blevet tilvejebragt af en højere myndighed… Ingen af dem accepterer modsigelsen, som er et af demokratiets grundlæggende træk.” (s. 80)
Sådan!
Ifølge Clausen var det sådanne „fascister“, der i 1950 formede ”The New Christian Right” og med et utal af bøger og pamfletter de kommende år påvirkede ”det kristne højre”, som Clausen vælger at kalde det. ”Fundamentalistiske kirkesamfund” dominerede det ene opstillingsmøde efter det andet allerede i 1960’erne og er i dag de varmeste støtter af præsident George Bush.

Kristne = muslimer

I Egon Clausens univers er det ét fedt om man er muslimsk eller kristen fundamentalist.
”De kristne fundamentalister og de muslimske fundamentalister har i virkeligheden meget til fælles. Begge tror på en bog, som de har udnævnt til at være hellig. Begge mener, at staten bør ledes af gejstlige… De er kort sagt brødre i ånden.”
Her afsløres Clausens begrænsede kendskab til det han skriver om. F.eks. mangler totalt dokumentation for det påståede ønske om gestlige politikere.

Moses Hansen og Indre Mission det samme

Til sidst i bogen er et kort rids over kristen fundamentalisme i Danmark, med en formaning fra Egon Clausen: Bør ikke læses isoleret fra det foregående. Dvs. Indre Mission, Den danske Israelsmission og en mængde danske frikirker slås i hartkorn med amerikanske kristne på den såkaldte højrefløj. Her slås Moses Hansen slæbende med sit trækors gennem Nørrebro i hartkorn med alle de kristne, der ikke kan gå ind for Darwins udviklingslære eller udtaler støtte til den israelske sag. Desuden kommer han med den overraskende udtalelse, at fundamentalister ikke kun har en bogstavtro tolkning af Bibelen: ”Den kan defineres som en tro, der bygger på en fast overbevisning om, at der i den kristne religion findes et uforanderligt værdigrundlag, som mennesket ikke ustraffet kan forlade…” Velkommen i båsen! – kunne vi sige til de fleste danskere!
Clausens brede pensel er farlig, fordi læseren imod slutningen af bogen kastes ud i en slags anarkiens ingenmandsland. Hvis det ifølge Clausen er forkert at finde sig et fast ståsted i tilværelsen, hvis alt er lige meget, hvad er der da tilbage at leve for? Og hvis det alligevel er tilladt, hvad kan Clausen og andre humanister så tilbyde som erstatning? Hvis man vælger dette grundlag, mon det så ikke står på skrift et eller andet sted, og hvis man så vælger at tro fuldt og fast på dette skrift, vil man så ikke risikere en gang i fremtiden at blive kaldt fundamentalist? Og blive slået i hartkorn med kristne, muslimske – og fascistiske – fundamentalister?

Egon Clausen:
Øje for Øje
Gyldendal
Kr. 248,-