Kontroversiel bog om kristen fundamentalisme til debat

Tirsdag eftermiddag d. 13. maj er der på Dansk Bibel-Institut (DBI) i København debatmøde om forfatter og radiomedarbejder Egon Clausens nye bog ”Øje for Øje”Bogen har været meget omdiskuteret de seneste uger, da den dels skærer islamiske og kristne fundamentalister over en kam, dels sætter bibeltro danske kirkeretninger i bås med amerikanske fundamentalistiske bevægelser. Temaet for eftermiddagen er ”Fundamentalisme på amerikansk og dansk”. Efter oplæg af Egon Clausen (billedet) og lektor på DBI, Finn Rønnes respons på oplægget og den omdiskuterede bog er der åben debat. Alle interesserede er velkomne.