Bibler til soldater i Irak

Det internationale bibelselskab har uddelt 64.000 Bibler og Ny Testamenter til de amerikanske soldater indtil nu.Bibelselskabet distribuerer Biblerne gennem de amerikanske feltpræster, der er udstationeret sammen med soldaterne i Irak. Allerede før krigen begyndte, blev 30.000 Bibler og Ny Testamenter sendt med soldaterne. Det drejer sig om New International Version i en særlig militærudgave i camouflagefarver. Nu er det samlede tal oppe på 64.000, og bibelselskabet håber at kunne få penge nok til at uddele 100.000.
– Vi vil gerne, at de soldater, der vil have Guds ord med i lommen, også skal have mulighed for det, udtaler Chuch Adams, bibelselskabets militærrepræsentant.
Hver bibel koster ca. 20 kr. at producere og sende.