Jeg ved, at mange her i Danmark har et had-kærligheds forhold til Robinson. Skulle du nu være typen, der hader Robinson, har jeg godt nyt til dig. For jeg tror stadig på, at Gud har en masse godt til dig, og at han til tider vil lade mig skrive det.Det, nogen af jer så i mandags, var et meget godt indblik i, hvad det her show indeholder på godt og ondt.
Personligt havde jeg på dag 5 en af de bedste dage overhovedet. Vi havde vundet en konkurrence, hvor jeg klarede det godt, og på et tidspunkt ser man mig løbe rundt med udstrakte arme i regnen. Næste dag taber vi, og holdet falder fuldstændig fra hinanden.
På det her tidspunkt anede jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle stille op. Man havde på den ene side lyst til at løbe ned i den ene ende af stranden og råbe…. ja, råbe ting og sager, og på den anden side vidste jeg godt, at det intet hjalp. På det her tidspunkt, 7 dage inde i ekspeditionens 46. døgn, lærte jeg den vigtigste lektie overhovedet. Jeg har lært den før, men har behov for at lære den, om ikke hver dag, så i al fald to gange om dagen: ”I MIN MAGTESLØSHED BLIVER GUD STÆRK”.
I dette års ekspedition måtte vi ikke tage en personlig ting med, men min kunne de ikke tage fra mig. Jeg har indrømmet overfor de andre deltagere, at jeg er for svag til at leve uden Gud. Jeg ved, at jeg er et menneske. Jeg ved at jeg fejler og ofte står i lort til halsen, og det er der, at jeg virkelig erfarer, at Gud bliver stærk, svinestærk. Det eneste, han beder dig og mig om, er at give ham lov til at være det. Hvad venter vi på?
Husk:”When the going gets tough….. God gets even tougher”.