500 blev kristne – om dagen!

Hanne og Egon Falk i Tanzania er netop kommet hjem fra en kampagne i Tunduma, en grænseby til Zambia.
– Ti tusinde mennesker kom hver dag til mødet, og det selvom mødepladsen var et stykke uden for byen, fortæller de.
– Hver dag var der ca. 500 mennesker, som blev frelst, fortsætter de om kampagnen, der varede fra d. 13.-17. august.
De rapporterer også om mange fysiske helbredelser og mange dæmonbesatte, som blev sat fri. – Intet er større end at frarøve Djævelen hans bytte, slutter de trætte, men glade missionærer, der er udsendt af Pinsekirken i Århus.