25 års jubilæum i Dansk-Jødisk Venskab

– Jeres værk er et helligt værk, som fortsætter ind i fremtiden, sagde ambassaderåd ved Den israelske Ambassade, Aviat IvriSøndag den 26. oktober holdt DJV 25-års jubilæumsfest på Hotel Scandic i København. Til stede var ambassaderåd Aviat Ivri med frue fra Israels Ambassade og som æresgæster fra Israel Zvi og Ester Givati, der i mange år har været foreningens lokale støtte i Jerusalem. Af Mette Sørensen

120 mennesker tog del i arrangementet, bl. a. 14 af de 18 volontører, der gennem årene har været udsendt til hjælpearbejde i Jerusalem og Haifa. Desuden var der frivillige fra arbejdet Vision Kibbutz.
Aviat Ivri fortalte om det vanskelige naboskab, Israel står i. Han nævnte forhandlingerne med palæstinenserlederen Abu Masem i Akaba, hvor der var en historisk mulighed for fred mellem jøder og arabere. Her deltog også Ariel Sharon, som vidste, at præsident Bush kender Bibelen. Han fortalte ham historien om udvandringen af Ægypten under Moses og de 40 år i ørkenen:


– Da folket endelig nåede frem til Jordan, trængte de til et bad og tog tøjet af, hvorpå de gik i vandet. Men så kom palæstinenserne og stjal deres tøj…
Abu Masem protesterede:
– Det er løgn, for der var ingen palæstinensere dengang!
Men det var just pointen, for det var der jo heller ikke i 1948, da Israel blev genfødt som nation.

Venskab er vigtigt

– Venskab, hjælp og støtte er det vigtigste middel, Israel har uden for sine grænser. Vigtigheden af dette venskab forstår DJV. Til gengæld får I jødernes kærlighed og taknemlighed. Jeres værk er et helligt værk, som fortsætter ind i fremtiden, sagde Ivri.
Folklore-ensemblet Kleitanim sang i flere afdelinger med et herligt jødisk program, bl.a. ”Jerusalem af guld”.

Esther og Zvi Givat bad en hebraisk takkebøn, øverst. Ensemblet Kleitanim var et fornøjeligt bekendtskab. Foto: Uffe Nissen.

Inge Regitze Svendsen reciterede sit smukke digt om Sabbatsstemning ved Grædemuren.
Også Zvi Givati havde ordet og fortalte, hvordan ægteparret Svendsens ægte kærlighed til hans folk for mange år siden havde fået hans syn på de kristne til at dreje 180 grader, så han var i stand til at samarbejde med dem. Sammen med sin hustru bad han på hebraisk bønnen: ”Lovet være du, Gud vor far, verdens konge, som har holdt os i live efter dit ord og ladet os nå frem til denne dag.”