Café-pastor i Århus

Andreas Nielsen, præst i Bykirken i Århus, tilbyder fra d. 2. november mulighed for en samtale med en præst på Café Smagløs på Klostertorv. Idéen er at kombinere caféens tilgængelighed og den personlige samtale. Her vil være plads til både sorger og glæder, snak og diskussioner. Andreas Nielsen vil hver søndag fra 19-24 være at finde i et roligt hjørne af caféen.
– Jeg oplever med mellemrum, at folk, fordi jeg er præst, begynder at tale om mening, døden, Gud, kærligheden. Jeg kan godt li´ den slags samtaler, og derfor fik jeg idéen til at slå mig ned på en café og invitere alle, der har lyst, til at kigge forbi, siger Andreas Nielsen.