15.000 til ‘megastort’ mandemøde

Promise Keepers har netop holdt konference i Denver, Colorado, USA“I’m a man, I can change!” Slagordene genlød i den store indendørs arena, da 15.000 mænd var samlet til Promise Keepers konference.Konferencens tema var ”The Challenge”, på dansk „Udfordringen“. Promise Keepers er en bevægelse for og om mænd, deres tro, deres ansvar overfor Gud, deres ægtefælle, børn, familie, venner, kirke, arbejde og land.

– I am a man, I can change, genlød råbene på den store arena

Mænd kan forandre(s)

„I’m a man, I can change!“ „Jeg er en mand, jeg kan…“ Ordet „change“ kan både betyde, at man selv bliver forandret, og at man forandrer omgivelserne.
Det tog ikke lang tid, før den ene side af arenaen i kor begyndte at synge ”We love Jesus, what about you?”, hvorefter den anden side af arenaen svarede på samme måde ”We love Jesus, what about you?”. Det fortsatte i lang tid, og arenaen kogte af begejstring.
15.000 mænd i alle aldre fra de nærmeste stater var kommet til den megastore event for at få undervisning om og stille sig til rådighed for Guds plan med manden, familien, kirken og evangelisation. De erkend-te, bekendte og omvendte sig til fuld ansvarlighed overfor Gud!

Ingen mandehørm

Der var ikke tale om mandehørm og chauvenisme, men om bibeltro ansvarlighed!
Underviserne var alle anerkendte ledere fra forskellige kirkesamfund, bl.a. Joe White, Joseph Garlington, Mike Silva, James Merritt og Bo Mitchell. Og det fælles budskab kunne ikke misforstås:
Ønsker du at se dit eget liv, dit ægteskab, dine børn velsignet og din kirke styrket, så er der kun én vej, nemlig din egen totale overgivelse til, anerkendelse af og underordnelse under Jesus og Hans anvisninger!
Samtlige undervisere lod ingen i tvivl om, at der ingen smutveje findes! Her var en undervisning og praktik, som fik minimum 800 mand til at gå frem og „give deres liv til Jesus“ og 5.000 frem til forbøn.
Eivind Fønns/-løb