Den perfekte jule-kærlighed
Hvis jeg pynter mit hus med grangrene, levende lys og små klokker, men ikke holder af min familie, er jeg ikke andet end en dekoratør.
Hvis jeg slider og slæber i køkkenet, bager kilovis af julesmåkager og andre lækkerier og dækker et flot middagsbord, men ikke holder af min familie, er jeg ikke andet end en kogekone.
Hvis jeg hjælper til i folkekøkkenet, synger julesange på plejehjemmet og bruger mine penge på velgørenhed, men ikke holder af min familie, gavner det mig ikke.
Hvis jeg pynter juletræet med strålende engle og hjemmeflettede stjerner, deltager i tusindvis af julefester og synger kantater i koret, men ikke har Jesus Kristus i hjertet, så har jeg ikke fattet, hvad det drejer sig om.
Kærligheden afbryder bagningen for at omfavne barnet.
Kærligheden lader julepynten ligge for at kysse ægtefællen
Kærligheden er venlig trods jag og stress.
Kærligheden misunder ikke andre deres hjem med udsøgt juleporcelæn og passende juleduge.
Kærligheden råber ikke til børnene, at de skal gå af vejen, men er taknemmelig for, at de er der og kan gå i vejen.
Kærligheden giver ikke kun til dem, som kan give noget igen, men glæder derimod dem, som ikke kan gengælde gaven.
Kærligheden bærer alt, tror alt, håber alt, tåler alt.
Kærligheden ophører aldrig.
Videospil vil gå i stykker, perlekæder forsvinde, golfkøller ruste. Men kærlighedens gave vil bestå.
Glædelig jul!
(Frit efter 1. Kor. 13 fra bladet Lydia)
