Gud har ‘mobilos’

Lille kat, lille kat…
Sådan starter et kendt gruk af Piet Hein om katten på vejen, der er sin egen… Men forleden dag var det blodig alvor!
Da jeg kom cyklende hjem fra arbejde, var det en overkørt kat, jeg mødte på vejen. Det er jo desværre ikke så sjældent at møde døde katte, pindsvin, frøer, regnorme m.m. på en befærdet hovedvej, men denne gang var alligevel anderledes. Katten midt på vejen løftede pludselig sit hoved og kiggede på mig med bedende og lidende øjne.
Hvad skulle jeg nu gøre?
Jeg kunne selvfølgelig fortsætte og lade som ingenting, det var dog trods alt ”kun” en kat, eller jeg kunne stoppe og tage mig af sagen.
Nu er jeg ikke så hurtig i den slags situationer, så inden jeg fik besluttet mig, stoppede en bilist og gik hen til katten. Pyh, så kunne jeg køre derfra med god samvittighed.
Min tanke var, at selvfølgelig havde bilisten en ”mobilos”, så han kunne ringe til dér, hvor man nu ringer i sådanne situationer. Da jeg er lidt gammeldags og prøver at klare mig uden en masse højteknologiske hjælpemidler, har jeg selvsagt ikke en mobilos, men klarer mig ganske glimrende med en fastnet telefon.
Troede jeg!!!
Pointen i det hele er, at Gud bruger mobilos. Han er altid til rådighed. Du behøver ikke vente med at bede, til du kommer hjem i din yndlingslænestol eller til næste gang, du er til bedemøde i kirken. Gud har hele tiden mobilos tændt. Hvorfor ikke bede, så snart du ser nød eller behov hos andre eller hos dig selv? Hvorfor ikke have forbindelsen åben hele tiden? Gud elsker at kommunikere med dig. Faktisk vil han gerne have kontakt med dig – også når du cykler, laver mad eller knokler rundt på dit arbejde.
Så husk det: Gud har ikke fastnet, han bruger mobilos!
Og forresten: Selv om mennesker, som Piet Heins kat, siger, ”Jeg er… min egen”, så har de faktisk brug for hjælp. De fleste vil dog først indrømme det, når krisen kradser.
Men gå dem lidt på klingen, tænd din mobilos, bed for dem og hør, hvad HAN har at sige!