Thea vil hygge om soldater i Afghanistan

Søndag d. 19. juni er der udsendelsesgudstjeneste i Odder Frimenighed for Thea Bräuner-Møller, der til august rejser til Afghanistan for at være soldaterhjemsleder på KFUMs Soldaterhjem i Camp Bastion.
– Jeg glæder mig til at bygge rammer for soldaterne. Rammer for hygge og stilhed. Rammer for den frihed og kærlighed, som jeg kender fra min Skaber, forklarer Thea.
I 2003 arbejdede Thea på KFUMs Soldaterhjem i Slagelse. Siden har hun arbejdet i Australien for Ungdom med Opgave i tre år.