Miraklet i Silkeborg

Kezia kom i kørestol til forbøn – hun kunne gå selv derfra.
– Gud helbredte mig fuldstændig.
Sådan fortæller 22-årige Kezia Ervill om sin oplevelse af at blive helbredt ved forbøn. Hun fortalte om oplevelsen på et videoklip, der blev optaget samme aften.
Kezia Ervill har gået fast i Byens Kirke i Silkeborg i mange år. Hun tog til et vækkelsesmøde den 10. april med pastor Jens Garnfeldt i kirken, siddende i en kørestol.
Pastor Jens Garnfeldt skriver om oplevelsen.
– Denne kvinde kom ind i en kørestol. Men Jesus helbredte hende, og nu går hun igen.
– Jeg har haft leukæmi, som angreb mig, mens jeg var mellem seks og otte år. Jeg fik en høj dosis kemo, og senfølgerne heraf var nervebetændelse og en muskelsygdom. Det gav en organisk hjerneskade. Jeg har været berørt af det, siden jeg gik i ottende klasse. Jeg har levet i smerter hele tiden, mens jeg var syg, uddyber Kezia Ervilll, der måtte sygemelde sig fra sit arbejde som tjener i halvandet år.
Udsigterne til bedring var dystre.
– Jeg havde fået at vide af lægerne, at det var ikke noget, der kunne blive bedre.

To gange til forbøn
Sygdommen udviklede sig hurtigt efter nytår.
– Den 10. januar mistede jeg evnen til at gå, siger Kezia Ervill.
I en video fortæller Kezia Ervilll om sin oplevelse, hvor der blev bedt for Kezia to gange. Første gang til et vækkesesmøde om formiddagen.
– Jeg kom herind i en rullestol. Så bad du (Jens Garnfeldt) for mig første gang. Da jeg kom hjem, var jeg sikker på, at der var ved at ske et eller andet, fortæller Kezia.
Jens Garnfeldt bad en gang til for Kezia til vækkelsesmødet om aftenen.
– Da du bad for mig kunne jeg mærke, at mine ben rystede. Jeg kunne gå. Jeg havde ingen smerter. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg ikke havde smerter sidst, siger Kezia.
Jens Garnfeldt opfordrede ved mødet alle til at løbe op til talerpulten gennem salen.
– Uden yderligere eftertanke, løb jeg op og lagde mærke til, at al smerte var væk, siger Kezia.
Kezia Ervill er allerede igang med genoptræningen.
– Mine muskler har jeg ikke brugt rigtigt i halvandet år, så de skal trænes op igen, siger Kezia Ervill, der kunne rejse sig fra kørestolen præcis tre måneder efter hun måtte tage den i brug.