Gør dine børns åndelige liv til førsteprioritet

26-årige Marco Sørensen sidder mellem sine forældre ved et stort spisebord i hjemmet i Holbæk. Han er for nylig vendt tilbage efter 6,5 år i fuldtidstjeneste for Gud ude i verden. Han fortæller om at blive opdraget i troen på Jesus og lytter til sine forældres erfaringer med at opdrage deres børn i troen.

Mor Gitte og far Flemming har i alt fire børn. Tre af dem har været i fuldtidstjeneste, og alle fire følger stadig Jesus. Ingen af forældrene har været i fuldtidstjeneste; Flemming Sørensen på 59 år arbejder som politiassistent, og 54-årige Gitte Sørensen er lærer på en kristen friskole.

– Troen på Jesus betyder alt for mig, og det er det bedste, jeg kan give mine børn, fortæller Gitte, og Flemming supplerer:

– Vi vil gerne have så mange med ’hjem’ som overhovedet muligt, så det er naturligt, man beder til, at ens børn, som man elsker over alt, får den samme tro.
Inddrag børnene

Forældreparret har taget meget bevidste valg i opdragelsen af deres børn i troen på Jesus. De har først og fremmest bedt for børnene dagligt og gør det fortsat. Da børnene var små, sang forældrene med dem, og familien læste regelmæssigt i Bibelen og bad sammen. Her lærte de også børnene at bede højt, fortæller Flemming Sørensen:

– Vi tror på, at bøn flytter noget, og det er også, hvad jeg har lært fra mine forældre. Man skal involvere børnene, så det ikke er ’det gør far og mor’, og så kan de sidde stille, indtil de kan komme ud at lege igen. De er en del af gamet, fortæller han, og Gitte afrunder:

– Jeg tror, at familier, der beder sammen, bliver sammen.
Da børnene blev større, holdt familien op med at læse og bede sammen, og Gitte spekulerer højt, om de skulle have fortsat.

”Selvom vi måtte afbetale gæld i flere år, har det været det hele værd, for det har været så afgørende for vores børns tro. De har fået nye venner og forbilleder”

– Vi var bange for, at I kom til at hade det, for I gad jo ikke, siger Gitte Sørensen spørgende til sin søn, som svarer:

– Da vi stoppede, introducerede det jo det frie valg i troen, for det skal jo komme, at man gør det, fordi man vil det. Men den fælles bøn og Bibellæsning er faste rutiner, som har betydet meget for min tro.
Familien beder stadig sammen for specifikke situationer, og de skriver til hinanden, hvis de ønsker forbøn.

Din tro smitter

Marco Sørensen har altid troet på Gud, og fra han var 13 år ønskede han at bruge sit liv for Jesus. Marco havde fornemmelsen af, at det var den vej, han skulle gå, og hans forældre har været med til at pege ham ind på den vej.

– En af de store ting, der har påvirket min tro, er, at vi alle sammen har været ude at dele troen med mennesker. Da jeg var 9 år, tog hele min familie et halvt års ophold på en bibelskole i YWAM på Hawaii. Vi var også på missionstur til Ukraine, og i mange år havde vi børn hver et barn fra Ukraine, som vi bad for dagligt, fortæller Marco.

Hans 6,5 års fuldtidstjeneste var netop i den kristne missionsorganisation Youth With A Mission (YWAM), der på dansk hedder Ungdom Med Opgave.

Et af hans stærke minder, hvor han lærte af forældrenes tro, skete også på bibelskolen på Hawaii.

– Vi og andre familier havde brug for penge til at betale den kommende missionstur, og jeg husker mine forældres proces i at stole på Gud for økonomien. Jeg så, at Han mødte vores økonomiske behov, og det var nok første gang, jeg lærte, at Gud sørger for os, husker Marco Sørensen.

Find åndelige forbilleder

Det var et meget bevidst valg fra forældrenes side at rive et halvt år ud af kalenderen og tage alle børnene med på bibelskole og missionstur.

– Selvom vi måtte afbetale gæld i flere år, har det været det hele værd, for det har været så afgørende for vores børns tro. De har fået nye venner og forbilleder, siger Gitte Sørensen.

Gitte og Flemming Sørensen har også valgt at tage på kristne familielejre hvert år, for at børnene skulle blive berørt af Gud og få forbilleder. Og så har forældrene sendt alle børnene på en kristen rejseefterskole; det var et redningsøjeblik for Marco Sørensen, som var ved at få forkerte venner i Holbæk.

”Jeg ville faktisk gøre hvad som helst for at få dem med til noget med andre unge kristne.”

Gitte Sørensen mener, det er vigtigt at opsøge åndelige autoriteter til børnene, fordi man som forældre ikke kan klare det hele selv.

– Det har vi blandt andet gjort gennem YWAM, sommerlejre og efterskole. Da de blev teenagere, havde vi ikke den samme taleret i deres liv, og jeg tror, at Gud har placeret autoriteter i børnenes liv, siger Gitte, og Marco samstemmer:

– Jeg har altid haft mennesker, jeg kunne læne mig op ad, og det handler om at skabe rammer for, at de relationer kan begynde.

Hjælp til gode valg

Forældrene har prioriteret det kristne fællesskab i den lokale kirke, så børnene kunne få kristne venner; de har selv levet et engageret kirkeligt liv, som de har haft børnene med til, og børnene har givet dele af deres sparepenge til Guds Rige.

– Men vi har aldrig trukket noget ned over hovedet på dem, siger Flemming Sørensen, og Gitte supplerer:

– Man kan aldrig tvinge nogen til at tro, ikke engang sine egne børn. Vi kan opmuntre dem til at træffe sunde valg, men når de bliver teenagere, må vi give slip på dem og tro på, at Gud bærer dem videre.
I teenageårene kørte Gitte og Flemming Sørensen deres børn langt, for at de kunne være med til kristne events og koncerter.

– Jeg ville faktisk gøre hvad som helst for at få dem med til noget med andre unge kristne. Jeg opmuntrede dem også til at blive en del af det lokale ungdomsarbejde, og det blev de faktisk, fortæller hun, og Marco husker tilbage:

– Far kørte os engang til Århus for at se en kristen koncert; der blev på den måde lagt en indsats i at gøre det nemt for os at tage gode valg.

Tag de svære snakke

Da Marco Sørensen bliver bedt om at give gode råd til kristne forældre, nævner han de omtalte ting, hans forældre har gjort. Men han savnede at snakke med sine forældre om hans efterfølgelse af Jesus.

– Jeg var lukket over for mine forældre i teenageårene, men når jeg ser tilbage, ville det have været godt med nogen at sparre med: hvordan kunne jeg leve et kristent liv uden at trække mig helt ud af klassen og venneflokken?

Han opfordrer også forældre til at snakke med deres teenagere om alkohol, fester, sex og forhold, som dominerer den danske kultur.

– For jo bedre udgangspunkt man har, jo mere stilling kan man tage. Der er også brug for at finde ungdomsledere, man kan snakke mere frit med, mener han.

Gitte og Flemming Sørensens råd går også på, hvad de selv har gjort.

– Men noget af det vigtigste er, at forældrene finder fælles fodslag i, hvordan de vil opdrage i troen på Jesus, mener Flemming Sørensen, og Gitte fortsætter:

– Børnene skal se, at vi står sammen om at opdrage dem, for Gud har limet os sammen. Men det er også vigtigt at omgås andre familier med samme mål, og der kan man også finde forbedere til ens børn, hvilket er afgørende, siger Gitte Sørensen.

Hun understreger, man skal være bevidst om, at det vigtigste i livet er, at ens børn kommer til tro på Jesus.

– Man må sætte børnenes åndelige liv som øverste prioritet, og det kan koste blod, sved og tårer. Vi tager ikke æren for det, for det er Guds alene, men Han har sat os til at forvalte deres liv, siger Gitte Sørensen, og sønnen kommenterer med et anerkendende, skævt smil:

– I har gjort det meget godt.