Teologisk netværker ansat i Israels- missionen

(Læsetid: 1 minutter)

Julie Hejslet Kajgaard er netop blevet ansat som teologisk netværker i Israelsmissionen fra 1. januar 2019. Hendes opgave bliver at styrke Israelsmissionens netværk i Danmark og internationalt.

Julie skal blandt andet opdyrke europæiske partnerskaber, der har relation til jødemission, så Israelsmissionen kan nå ud til flere jøder med evangeliet.

For Julie er denne del af stillingen en god udfordring:

”Jeg glæder mig til at udforske det ukendte land og se, hvordan vi kan blive medvandrere på det gode, der allerede er i gang, og hvor vi kan bidrage med perspektiver og kompetencer, så det kan blive endnu bedre,” fortæller hun.

Netværk og fokus på mission i Danmark

I Danmark skal hun udvide Israelsmissionens netværk og styrke dansk kirkelivs fokus på mission – blandt andet gennem møde- og forkyndelsesvirksomhed:

”Jeg synes, at Israelsmissionen har noget vigtigt at bidrage med i dansk kirkeliv, og jeg glæder mig til at gøre Israelsmissionen kendt af flere,” fortæller Julie.

Julie Hejslet Kajgaard er netop i gang med Pastoralseminariet og har afsluttet sin kandidat i teologi.

Sidste efterår var hun udsendt som praktikant af Israelsmissionen, hvor hun arbejdede som kirkevolontør i Immanuelkirken i Jaffo.

Stillingen som teologisk netværker er en nyoprettet projektstilling, der i første omgang varer tre år.

Den internationale menighed i Jaffo er en af Israelsmissionens samarbejdspartnere i Israel.

Den Danske Kirke i Jerusalem fejrer gudstjeneste ca. hver anden weekend, i Redeemer Church, midt i den Gamle By. Gudstjenesterne ledes af den danske præst, David Serner.

Læs også