Magisk fortælling på Rudehøj

(Læsetid: 2 minutter)
Liv Overgaard og Johanne Andersen, der er elever på Rudehøj Efterskole, har haft travlt med at lave PR før forestillingen den 29.-30. marts.

“En magisk fortælling” hedder årets musical på Rudehøj Efterskole. Det bliver en fest uden lige, når Rudehøj sparker dørene op for musicalen, baseret på Harry Potter. “En magisk fortælling” er baseret på den første af Harry Potter filmene.

Harry Potter har altid følt sig lidt udenfor. Han bor hos sin onkel og tante, fordi at hans forældre døde, da han var lille. På hans 11 års fødselsdag opdager han, at han er en troldmand, og han skal gå på Hogwarts, skolen for heksekunster og troldmandsskab.

Helene Maria Jørgensen, som står for dette års musical, har udtalt: “På Rudehøj har vi i år valgt at fremstille en magisk fortælling, for at det skal være en magisk legeplads med plads til leg, kreativitet, sjov og spas.

Når vi laver musical på Rudehøj, er det en meget inkluderende og fællesskabsstyrkende proces. Vi starter med nogle ideer, som så bliver bragt til live, hvor hver og en af vores elever hjælper og får en oplevelse af at være en del af noget større.”

Det gør noget godt for skolen at lave musical sammen, for alle kan bidrage med noget til projektet, fortæller Rudehøjs elever. Den magiske forestilling vises sidste gang lørdag den 30. marts.

Vi har i fællesskab skabt denne musical, hvor alle har haft en rolle på en eller anden måde. Nogle har stået for teknikken, andre har lavet kulisser, kostumer, mad, musik, dans og drama.

Det bliver en magisk oplevelse, når musicalen bliver skudt i gang. Fredag den 29. marts kl. 19 og lørdag den 30. marts kl. 13.

Det hele kommer til at ske på vores hjemmebane, Rudehøj Efterskole, Rude Havvej 11, 8300 Odder.

Alle er meget velkomne!
Priserne er: Voksne: 40 kr.
Børn mellem 7-13: 25 kr.
Børn under 7: Gratis.
Booking: Musical@rudehoj.dk

 

Læs også