Pest fik Oberammergau til at aflægge et løfte

Derfor opfører hele byen hvert 10. år et passionsspil om påskens begivenheder.

(Læsetid: 2 minutter)
Jesus rydder templet for kræmmere – og vreden fra de handlende er medvirkende til at han bliver korsfæstet.

Byen Oberammergau er kendt verden over for det passionsspil, man hvert 10. år opfører med byens egne indbyggere som aktører. Næste gang sker det i 2020, og Udfordringen arrangerer en læserrejse dertil med Rhoda og Stig Christensen – tidli. sognepræst i Sønderborg – som rejseledere.

Spillet blev opført første gang i år 1634 i taknemmelighed over, at man var blevet befriet for »den sorte død« – pesten, der havde hærget over hele Europa.

Pesten hærgede i ca. 300 år i Europa, og der menes at ca. 1/3 af befolkningen døde. I København døde alene 23.000, hvilket dengang var 1/3 af befolkningen.

I mange sogne uddøde hele befolkninger. Den danske landsby Lysabild på Als menes at være opkaldt efter at nogle under pesten satte et lys op i et æbletræ (lys-abild) så man kunne se, at her var endnu en overlevende.

Pesten hærgede også i Oberammergau, som dengang havde 600 indbyggere. En femtedel af befolkningen døde i årene 1632-33.

De 18 fornemste indbyggere gik derfor hen i kirken, hvor de aflagde det løfte, at hvis Gud ville skåne byen, ville de som tak opføre et spil om Jesu lidelse, død og opstandelse hvert 10 år – indtil dommedag.

Fra det øjeblik var der ikke flere, der døde af pesten.

Byen har i dag knapt 5.300 indbyggere, hvoraf de fleste er troende katolikker.

Omkring 2.300 af dem – børn og voksne – medvirker i spillet på eller bag scenen eller som musikere.

Ved hver opførelse kan godt 4.700 tilskuere overvære forestillingen, der varer i ca. 2 x 2 1/2 time afbrudt af en middagspause.

Fra hele verden kommer tusinder af mennesker for at se det berømte spil. I alt forventes knapt ½ million mennesker at overvære spillet i 2020.

Den nuværende tekst til spillet er fra perioden 1850-1860, skrevet af præsten Alois Daisenberger. Musikken er fra 1815, skrevet af læreren Rochus Dedler. Et stort kor og orkester gør musikken levende. Såvel tekst som musik er løbende blevet tilpasset, hvilket også er tilfældet i 2020.

Læserrejse

Udfordringen arrangerer sammen med Felix Rejser en læserrejse til Oberammergau.
Det bliver 16. – 26. juni 2020 med Rhoda og Stig Christensen som rejseledere.

Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter deltagerne til Opatijas Riviera ved Kvarnerbugten på den kroatiske halvø, Istrien.

Rejsen koster pr. person i delt dobbeltværelse 14.575. Og der er som regel rift om pladserne i Oberammergau, fordi passionsspillet kun sker hvert 10. år, så interesserede gør klogt i at tilmelde sig rejse nr. 507 nu på FelixRejser.dk. Tlf. 7592 2022.

Fotos: Passion Play

 

Læs også