Gud kaldte os til at gå på højskole

Rebeka Vlaisavljevic fra Nordmakedonien og Elisabeth Rostved fra Danmark oplevede på hver sin måde, at Gud talte om, at de skulle tage på bibelskole. Nu går de på Kolding Int. Højskole.

(Læsetid: 6 minutter)
Elizabeth og Rebeka står foran Kolding Internationale Højskole, som i år har 80 års jubilæum.

I år er det 175 år siden, at den første højskole i Danmark så dagens lys. I en tid med fokus på at få de unge gennem skolesystemet så hurtigt som muligt, har flere højskoler kæmpet med at få nok elever. Men for både Elisabeth og Rebeka var det ikke store PR-kampagner, der gjorde udslaget.

– Gud talte til mig, om at jeg skulle tage hertil, fortæller Elisabeth Rostved, der var på Sommercamp i Kolding sidste år, da tilskyndelsen kom. Som uddannet sygeplejerske havde hun fast job på sygehuset i Aalborg og var involveret i mange ting i kirken.

– Jeg var meget glad og tilfreds i mit liv. Det var ikke, fordi jeg generelt overvejede at tage på bibelskole. Men jeg havde nogle måneder før under en samtale med en veninde haft en fornemmelse af, at der skulle ske noget nyt. Jeg vidste ikke, hvad det gik ud på, men da jeg fik tilskyndelsen, var det indlysende, at det var det, det handlede om.

Gud prikkede til mig

For et par år siden var Rebeka Vlaisavljevic i fuld gang med sine universitetsstudier i Nordmakedonien. Når hun tænke på sin fremtid, kunne hun se sig selv arbejde inden for forretningsverdenen, men så fornemmede hun, at Gud prikkede til hende med nogle nye ideer.

– Jeg vidste, at jeg var nødt til at tage på Bibelskole efter universitetet, men jeg vidste ikke hvor, fortæller den 23-årige makedoner.

Under en tur til Danmark i december sidste år er hun på besøg hos australske Joel Bagnall, som er præst i Lyngby Frikirke. Her møder hun Peter Prothero, som er Director på Kolding Internationale Højskole.

– Da vidste jeg bare, at det var her, jeg skulle være.

Skulle først modtage kærlighed

Der er sket meget med højskolen i Kolding, siden man for 80 år siden startede det første hold på 27 elever den 3. november 1039. Skolen er født ud af Apostolsk kirke i Danmark og var tænkt at skulle fungere som uddannelse af mænd og kvinder, der kunne sendes til alle dele af Danmark og til mission i andre lande.

Elisabeth husker, hvordan ønsket om at blive udrustet til tjeneste stod som det primære, da hun startede. Hun var klar til at lære en masse, men Gud valgte at starte et andet sted.

– Jeg tror, jeg blev overrasket over, hvor meget de første måneder handlede om, at Gud ville vise mig sin kærlighed på mange måder og betjene mig. Det handlede ikke så meget om, at jeg skulle præstere en masse eller om min udrustning. Han ville bare vise, at han ønskede fællesskab med mig, fortæller den 33-årige aalborgenser.

Svært med hjemve

For Rebeka, der kom fra et andet land og kultur, var starten lidt svær.

– Jeg tog af sted uden nogen særlig forventning og oplevede, at jeg savnede dem derhjemme rigtig meget. Det har også været svært at komme fra en helt anderledes kultur, men nu oplever jeg bare, at det er fantastisk. Undervisningen er uovertruffen – ja, det bliver bare bedre og bedre.

Flere tusinde elever har taget kortere eller længere kurser, siden skolen i 1949 blev en højskole. Visionen voksede sig hurtigt større end de første lokaler, og i 12 år samlede man ind til den nuværende karakteristiske højskolebygning, der stod klar i 1957. I mellemtiden var man i 1949 blevet en del af højskolebevægelsen.

I praktik i kirken

Skemaet, udtrykket og pædagogikken har skiftet flere gange over tiden, men grundtonen er den samme. I dag arbejder skolen i højere grad end nogensinde tæt sammen med lokale kirker, hvor eleverne er i træning til tjeneste.

Det først år har Elisabeth været med i ”Creative Team” i Kirkeibyen i Kolding, hvor hun er blevet trænet i at lede lovsang. Nu er hun involveret i et andet team, der står for netværksgrupper og forbøn. Og Rebeka er i praktik i Københavns Frikirke, hvor hun hver weekend pendler frem og tilbage for at være med i forskellige opgaver i kirken.

– Jeg lærer mange praktiske ting om, hvordan en kirke fungerer, siger Rebeka. – Når jeg har været med i kirkens værtsteam, har jeg for eksempel lært betydningen af at være glad og smitte med det til andre. Jeg har også lært principperne om tjenende lederskab. Principper, jeg vil kunne bruge med det samme, når jeg kommer hjem.

En del af noget større

Elisabeth fremhæver muligheden for at hjælpe til på de mange konferencer og events, der foregår i huset, som noget, der har udviklet hende.

– Man kan få lov til at afprøve mange forskellige færdigheder, teknik, det kreative og alt muligt, der er brug for. Det giver samarbejde med mange andre, også andre kirker. Det hjælper mig til at se, at vi er en del af noget større, siger Elisabeth.

Lærer om livet

Den 7. november fejrer højskolerne på landsplan 175 år for den første højskole i Danmark. I Kolding fejrer man samtidig 80-års jubilæum. Lige som tusindvis af andre elever, der har taget korte eller lange kurser på skolen, har Rebekas nu haft sit første møde med den danske højskolehverdag på godt og ondt.

– Det har været specielt at skulle leve tæt på andre mennesker. At dele værelse med andre og lære at vise kærlighed, selv om der er noget hos de andre, der går dig på, fortæller Rebeka Vlaisavljevic. – Men jeg har også bare nydt hele atmosfæren. Der er så mange mennesker med en masse visdom – og så er der så mange forskellige mennesker.

Relationer betyder mest

Højskolen profilerer sig i dag som en skole for dem, der har valgt, at troen er livsvigtig og bærende for alt andet. Eller som mottoet siger ”Shaped to impact”. Elisabeth oplever, at undervisningen og praktikken skaber et stærkt fundament for tjeneste fremover. Men det står ikke alene.

– Nogle af de relationer, jeg har her, kommer til at have meget betydning fremover. Jeg tror, at om fem år, så er det ikke bare et fjernt minde om noget, jeg var med til. Men det kommer til at have stor betydning, at jeg har dedikeret denne tid til Gud, og har ladet mig udfordre og udvikle i mine evner og gaver.

Læs også