Vi må kende forskel på vores ånd og sjæl

Ulla Jelager, leder af Aglow i Slagelse, om tro og selvværd. Og om, hvorfor hun mener, at tungetale har så stor betydning for vores indre og ydre skønhed.

Aglow-leder Ulla Jelager blev personlig kristen i ungdomsårene, da hun på grund af stress tilbragte syv måneder hos sin troende moster i Canada.

Ulla Jelager blev troende kort tid efter, at hun som 19-årig gik ned med stress, fordi hun havde arbejdet for meget. På grund af sit sammenbrud rejste hun over til sin troende faster i Canada – og gik på en kristen skole under et syv måneder langt ophold her. 

Disse ungdomserfaringer og alt, hvad hun efterfølgende har lært af sin tro, bruger hun i dag indirekte i sit arbejdsliv og mere direkte som frivillig leder af Aglow Slagelse.

– Min faster havde mødt Jesus, og jeg hørte mange spændende historier som barn, når hun besøgte os, fortæller Ulla Jelager.

Disse historier havde gødet jorden for den brændende tro, hun fik under opholdet i Canada. En tro, hun bagefter gerne ville udbrede og dele med danskerne.
Som hun forklarer:
– Da jeg kom hjem fra Canada som personlig kristen, tænkte jeg: Peace of cake … det kan vi hurtigt få omvendt, det lille land.

Tid er jo relativt – og i hvert fald gør hun sig stadig stor umage med at inspirere andre til tro. For nylig ved en gæstetale om emnet på det månedlige Aglow-møde for kvinder på Hotel Hebron i København – med fokus på selvværd, fordi især en del kvinder har det med at se lidt ned på sig selv.

Som hun siger:
– Der er mange, som ikke shiner så meget. Men hvordan er det så, Gud ser på os? Og hvordan ser man på os, at vi er troende?
– Hvis jeg tager et spejl op og kigger på mig selv og bare tænker med min forstand, vil jeg på en dårlig dag tænke: Åh, det er ikke så godt.
– Der er både noget, jeg kan se udvendigt og noget, jeg kan føle indvendigt.
– Det udvendige … man bliver ældre og rynket, og jeg ved ikke hvad. Og det indvendige er heller ikke altid for godt: Man har dårligt selvværd, menneskefrygt, og så er man måske også en arbejdshest. Så der er mange ting i vejen, hvis man tager de briller på.
– Men hvis vi nu bruger Guds øjne og også ser på, hvordan Han egentlig har tænkt os, så er det en helt anden sag. Han har jo skabt hver af os som en komplet person – som ånd, sjæl og legeme, understreger Ulla Jelager.

Tungetale

Sjælen har det med at vildlede os på visse punkter, indtil den er blevet lutret. Men så har vi tungetale, som går udenom vores sjæls begrænsede forstand mener Ulla:
– Ånden styrer sjælen, og sjælen styrer kroppen. Når vi taler i tunger, styrer ånden kroppen, så vi går uden om sjælen. Det er derfor, det er så hamrende vigtigt at tale i tunger, for det er helst ikke sjælen, der skal styre.

-Vi skal bestræbe os på at være i det åndelige – få kroppen til at gøre det, som ånden siger til os. Det er en øvelse!
– At tale i tunger renser os ud og løfter os op. Nu skal vi i gang med 2020, og vi har travlt, hvis vi skal ud og vise verden, at vi er en kærlig ånd – og vi går den vej, Gud vælger til os. Og at vi besejrer kampen mellem det dårlige – det onde – og kærlighed.
– Iran og USA … det er en alvorlig verden, vi lever i. Men Gud er her, og det skal vi vise! pointerer Ulla Jelager.
Kun kærlighed kan.

Melding om frelse

Ulla Jelager refererer også frit til nogle af de mange andre ord, mennesker gennem årene har delt med hende:
– Gud siger i hvert fald, at vi skal danse op og ned ad bjergene. Vi skal flyve med ørnevinger. Vi skal være som sæler, der boltrer sig. Vi er overvindere, urokkelige som klipper…
– Det er jo fantastisk, og på en god dag kan man godt fornemme det. Men der er også andre dage…
– Adam og Eva blev jo skabt som de her mennesker, Gud havde tænkt, vi alle skulle være, og så var der bare det problem med, at syndefaldet kom ind. Jesus sørgede så gudskelov for, at vi fik adgang til Gud igen – at vi fik adgang til Guds ånd igen.
– Vi bliver et nyt menneske, når vi kommer til at tro på Ham. Min undren er: Hvordan ser man det på os? Det synes jeg er meget interessant. For hvis man ikke kan se og mærke det, så er det jo lige meget, siger Ulla Jelager.

Hun minder os om grundlaget for den største forandring: Efter Jesus’ opstandelse modtog disciplene Helligånden.
– Og det er jo det, der gør forskellen! I Johannesvangeliet kap. 5 står der: Alt, hvad der kommer fra Gud, overvinder verden, refererer hun.
Det er Helligånden, der underviser og vejleder os – så vi kan tæmme sjælen og blive mere og mere fyldte af Gud:
– Sjælen er tredelt: Det er vores vilje, talent – og vores følelser, som vi alle sammen går og kæmper med. Vores tvivl ligger her – i sjælen – vantro, ulydighed, rebelskhed … og vi kan nogle gange snyde os selv lidt.
– Men det er bestemt ikke ligegyldigt, om vi følger de tilskyndelser, vi får fra oven. Selv små ting kan have stor betydning, som vi ikke forstår.
– Det oprør, man kan få … vi kender det alle, og vi ved præcis, hvor vi har de her vanskeligheder, siger Ulla Jelager.

Hun kommer med et par eksempler på, hvordan vi opdager, om vi har det åndelige eller sjælelige perspektiv, for som hun fastslår:
– Der er ingen tvivl om, at det er noget, vi skal øve os på hele resten af vores liv!
– Når man går med ånden, som er blevet pustet ind i os, så har man medfølelse. Hvis man går med sjælen – eller bare er almindelig sjælelig, så har man sympati for folk. Men som også ånden siger: Medfølelse er faktisk noget andet.

– Man har også åndelig glæde. Hvorimod i sjælen siger man: Jeg vil gerne være lykkelig … det er mig, der skal være lykkelig.
– I ånden har vi også de her åbenbaringer, der bliver givet os. Hvor vi i sjælen nogle gange får manipuleret med folk. Og nogle gange manipulerer folk med os.
– I det åndelige har vi ingen grund til at føle skyld. I den åndelige verden vil det være sådan, at Helligånden kommer stille og roligt og viser, hvad det er, vi skal vende os fra. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at vi gør det.
– I det sjælelige derimod føler man skyld, og man kan ikke rigtig komme af med den. Åh, der er altid et eller andet – bitterhed, jalousi … man ikke kan komme af med. Og det skal man være meget opmærksom på at komme, understreger Ulla Jelager.

Lovsang ej underholdning

Det er altid særdeles vigtigt ikke at ændre, manipulere med eller overfladiggøre formålet med Helligåndens anvisninger, med nådegaver og med tilbedelse. Eller måske endnu vigtigere – undgå at misbruge dem til personlig vinding på bekostning af andre.
– Der er nogle, der tager lovsang som underholdning. Som tænker: Jeg vil gerne underholdes i dag, og lovsang er der jo ellers ikke særlig megen underholdning i. Men det er egentlig heller ikke det, Gud havde tænkt sig, vel?

– Hvordan er det så, at man forbliver i ånden? Læg spejlet på badeværelset væk! Det skal vi ikke bruge. Brug denne her: Lad Jesus være vores hoved! Han er vores initiativ – også i det små. Følg indskydelser – og I vil opdage, at der er noget i selv de små ting… ”Tak Helligånd … var det Dig?”.
– Man skal jo leve af Ordet og ikke tro på sine egne følelser, idéer og ønsker. Man skal prøve at tænke væk fra sig selv. Det er sådan en disciplinering af sig selv, forklarer hun.

Ulla Jelager understreger desuden også vigtigheden af at forblive både positiv og ydmyg.
– Det kan være svært at gøre på en dårlig dag. Der kan man jo læse lidt i Bogen – og straks kommer man ind i noget, der er positivt.
– At være ydmyg – iklæde os ydmyghed – er smart, for en ydmyg person kan aldrig finde på at manipulere.
– Guds ord trænger ind. Intet menneske kan gemme sig for Gud, tilføjer Ulla Jelager.