Spørgsmål til prædiken

I Udfordringen uge 1-2-2004 har Anders Pahus skrevet en Interviewprædiken af den Iranskfødte præst Massoud Fouroozandeh.
I spalte 2 stilles spørgsmålet: Er det muligt at blive ledt til Jesus gennem islam?
Pastor Massoud svarer, ja, hvis Koranen fortolkes rigtigt. Koranen viser indirekte og ubevidist mod Jesus.
Senere stilles spørgsmålet: Kan kristendom og islam forenes? og Massoud svarer, nej.
Mon jeg er den eneste, der sidder forvirret tilbage.
Godt Nytår
med venlig hilsen
(Forkortet, red.)
Niels Rønnow
Tjelevej 44
7400 Herning

Svar:
Kære Niels Rønnow
Lad mig først ønske dig og din familie et godt nytår. Jeg er ellers meget glad for, at juleprædikenen allerede har skabt mulighed for at stille spørgsmål, for der kan vi alle sammen lære noget af hinanden!
Med hensyn til dine spørgsmål kan jeg godt følge dig, idet der ved at gøre rede for et så vigtigt og tungt teologisk emne som dette på få linier altid kan være risiko for ”forvirring”!
Men her vil jeg lige fortælle lidt mere om, hvad jeg i virkeligheden har ment med, hvad jeg har sagt til journalisten:
1) Jeg mener heller ikke at Koranen ”velsigner” kristne eller proklamerer Jesus som Guds søn! For efter Koranen er Jesus bare en profet i højde med andre ”gode” profeter. Derfor kan Koranen og Biblen eller islam/kristendom, i hvert fald hvad der siges om Jesus, ikke forenes!
2) Men når jeg også kender flere, der har været meget kritiske overfor at læse Biblen eller acceptere Jesus som Guds søn, og da de læste i Koranen, at Jesus er Guds ord, var de lige pludselige meget mindre kritiske over at læse Biblen og accepterede til sidst Jesus som Guds søn og deres frelser, vil jeg stadigvæk mene, at ved at tage rigtige ”briller” på er selv Koranen magtesløs over for den sandhed, at Jesus Kristus er Guds søn, der blev korsfæstet for vore synder og oprejst igen fra de døde og…!!
Guds fred
Massoud Fouroozandeh