Mød bestyrelsen

stig-shStig T. Christensen (fmd.)
Oprindelig uddannet som jurist, men skiftede løbebane og har siden 1973 været sognepræst ved Sct. Marie kirke i Sønderborg, indtil han lod sig pensionere. Han har været formand for Den kristne Ambassade i Jerusalem (ICEJ dansk afdeling), samt national rådgiver for Aglow. Medudgiver af bøgerne “Ild” og “Ild fænger”. Gift med skotske Rhoda og har 3 sønner, Scot, Jacob og Mark. Stig er ivrig tennis- og golfspiller. Har ofte været rejseleder, specielt til Israel og de bibelske rejsemål.

 

flemming-shFlemming Nielsen
Chefkonsulent i Arbejdernes Landsbanks investeringsafdeling med speciale i erhvervsleasing. Flemming har fingeren på den finasielle puls. Han har tidligere arbejdet i Spar Nord, BG Bank og Danske Bank.
Han er aktiv i baptistkirken i Pandrup og har bl.a. været leder i baptisternes regionale ungdomsarbejde og med i landsledelsen. Han var med til at organisere den sommercamp, som opstod fra græsrødderne for nogle år siden, og som nu er slået sammen med kirkens årsmøde og samler 1400 i Mariager. Nu på Sjælland. I det lokale menighedsarbejde er Flemming både cellegruppe- og lovsangsleder. Han spiller selv klaver, keyboard og guitar. Han er gift med Bodil, som er gruppeleder i plejeservicefirmaet ”Blæksprutten”, og de har fire drenge.

 

karsten-shKarsten Bach
Genralsekretær Karsten Bach, Karlslunde.
Karsten Bach har bl.a. tidligere været turistchef i Kolding, sekretariatsleder hos Kristeligt Forbund for Studerende, KFS, salgs- og marketingchef hos arbejdsløshedskassen for selvstændige, DANA. Han  har i fem år været generalsekretær for Dansk Oase. han er nu generalsekretær for Alpha Danmark. Han har desuden sit eget konsulentfirmaet Blue Way, som tilbyder rådgivning og kurser til erhverslivet. Han er gift med Jette og bor i Karlslunde. Han er aktiv i Karlslunde Strandkirke, hvor han tidligere har været medlem af menighedsrådet.

 

kristian-shKristian Pahus
Kristian voksede op som præstesøn i Karlslunde Strandkirke og har arbejdet med lokal-radio og -tv. Han har været både lærervikar, lagerarbejder og trykkerimedarbejder i sin ungdom, hvor han også studerede medicin på Københavns Universitet. I 1990 skiftede han til Danmark Journalisthøjskole (DJH) og kom i praktik på Vejle Amts Folkeblad i Grindsted og Vejle. Efter uddannelsen blev han fastansat på VAF. Dækkede sundhedsstof, politistof og almene nyheder i nogle år – og fra 1999 blev han redaktionssekretær på avisen, der nu er fusioneret med Jysk-Fynske Medier. Han er nu gift med Bente Mikkelsen.

 

Claus Mester

Claus Mester-Christensen har arbejdet med markedsføring både for organisationer og for TV. Han er også uddannet coach og har en efteruddannelse som arbejdslyst-konsulent. Han har også haft egne virksomheder. Han har baggrund i pinsekirken, men har også været præst i baptistkirken Citykirken i Høje Tåstrup. I 2016 blev han landleder for Alpha Danmark, og samtidig flyttede familien fra Roskilde til Aarhus. Alpha er en organisation der arrangerer grundlæggende kristendoms-kurser. Alpha findes nu i 169 lande. For eksempel på arabisk, farsi, urdu, engelsk… Den 1. august 2017 blev Claus leder Kristeligt Handicapforenings bofællesskab Hjertebo i Aalestrup. I fritiden har Claus Mester-Christensen haft meget forskelligt frivilligt arbejde, både kirkeligt og socialt. Han har været skolebestyrelsesformand, med i hovedbestyrelsen for Skole og Samfund og er nu med i Krifas Hovedbestyrelse og i Udfordringens fondsbestyrelse.

 

Bestyrelsen følger anbefalingerne for God Fondsledelse.

Her på skemaet kan man se svarene. God fondsledelse for Udfordringen