Julemarked for 20. gang

VEJLE – Metodistkirken i Vejle åbner fredag og lørdag dørene til kirkens julemarked for 20. år i træk.Som til ethvert ordentligt julemarked er der mulighed for at deltage i forskellige former for lotteri, og gæster kan købe nykogte klejner med hjem til aftenskaffen.
Har man fingrene skruet rigtigt på, kan man lave sine egen juledekoration på stedet. Eller man kan købe en færdiglavet i salgsboden. En af markedets spændende gevinster findes i det amerikanske lotteri. Her kan man vinde et maleri af den congolesiske kunstner Tina Kavena, som selv vil være til stedet på markedet.
– ole