Norsk globetrotter besøger Vejle

VEJLE – Verdensevangelisten og globetrotteren Bjørn Bergmann besøger sognehuset ved Vor Frelsers Kirke i Vejle hele fire gange i løbet af foråret.
Bjørn Bergmann er nordmand og bor i Kristiansand. Han er kendt og berømt for sin levende og humoristiske optræden. Og for at have grundlagt Global Outreach i Florida. Derfra har han evangeliseret i mere end 80 lande, grundlagt kirker og menigheder, undervist præster og været leder af flere store konferencer. Han har tillige uddelt titusindvis af bibler i muslimske land, og hans tjeneste har været kendetegnet ved tegn, undere og mirakler, som kun få har oplevet magen til.
Han har desuden fået et særligt kald til at evangelisere i Danmark, Skandinavien og resten af Europa, og det er i den forbindelse, han besøger Vejle den 8. februar, den 8. marts, den 12. april og den 3. maj.
– ole