Norsk Frelsens Hær får danske ledere

Obersterne Carl og Gudrun Lydholm er pr. 11. juli udnævnt til landsledere for Frelsens Hær i Norge.I Frelsens Hærs regi betyder det, at Lydholm-parret samtidig bliver ledere for arbejdet på Island og Færøerne.
Carl Lydholm og Gudrun er danskere og har tilbragt det meste af deres arbejdsliv i Danmark, men har de sidste otte år haft ordre til udenlandske stillinger i Frelsens Hær, herunder Rusland (SNG-landene) samt senest Finland/Estland. Carl og Gudrun Lydholm bliver i forbindelse med overtagelsen af ansvaret for Frelsens Hær i Norge udnævnt til kommandører i Frelsens Hær.