Ny forening hjælper Rumænien

Rumænien – I sidste uge blev foreningen Støtteforeningen for Rumæniens Fremtid en realitet.Foreningen vil arbejde for at videreføre et arbejde, som Esben og Renate Christensen påbegyndte i Rumænien i begyndelsen af 1990-erne. Målet er at hjælpe unge mennesker i gang med såvel kristent arbejde som praktisk arbejde.
Esben og Renate Christensen har siden 1993 drevet en maskinstation gennem det almennyttige selskab Danrom. Her har de unge lært at håndtere daglige gøremål, forpligtelser og ansvar. De lærer også at yde en social indsats, når maskinstationen tager ud og hjælper fattige med at få bearbejdet deres jord.
Esben og Renate Christensen rejser i denne måned til Rumænien for at se på nye muligheder for at udvide projektet.
-mbc