Ny leder på soldaterhjem

SØNDERBORG – Den 3. oktober blev Vera Kjeldmann ansat som leder af KFUM’s soldaterhjem i Sønderborg.Hun er 48 år og gift med Jesper. Hun er uddannet kok og har blandt andet arbejdet som køkkenleder og som salgsleder i et supermarked. Jesper er 47 år og har arbejdet som maskinmester. Han har været befalingsmand i Hjemmeværnet i 25 år, og i 2001 blev han færdig med sin pædagoguddannelse. Familien har været bestyrere på et sømandshjem i Grønland i tre år, men nu er de flyttet til Sønderborg, hvor Vera skal lede KFUM’s soldaterhjem, og Jesper skal arbejde som pædagog. I praksis vil de dog gerne fungere som et lederpar.
– Sammen håber vi, at vi kan være der for soldaterne, når de har brug for det, tale med dem, og hvis de har ønske om det, fortælle dem om Gud, siger Vera Kjeldmann.
På kasernen i Sønderborg er der cirka 200 sergentelever.
Dina