Egyptiske kristne åbner tv-station

Den koptiske kirke i Egypten tager nu moderne medier i brug for at nå længere udEGYPTEN – En ny koptisk kristen satellit-tv-kanal i Egypten blev i sidste uge sat i søen.Ifølge det franske pressebureau „Agence France Presse“ hedder den nye station „Aghapy TV“. Aghapy betyder „kærlighed“ på det koptiske sprog. Stationen er direkte under den koptiske pave Shenuda den 111.’s egen ledelse. Shenuda har dog overgivet den praktiske ledelse til et råd bestående af 13 biskopper.
Selv om der i de seneste måneder har været spændinger mellem den koptiske kirke og muslimer, så bekymrer det ikke Father Bishoy, der er leder af TV-stationen.
– Udsendelserne har et fuldstændigt koptisk udseende. Vi vil ikke beskæftige os med andet end spørgsmål, der kan relateres til koptere, bedyrer Bishoy.
For mange kristne er det en stor drøm, der går i opfyldelse. En drøm, der længe har været næret af de store vanskeligheder, menighederne har med at få lov til at bygge kirker.
– Det er en slags udbringning, fortæller Father Bishoy, – „Church on air“.
Kanalen er den første i Egypten med et rent kristent indhold.
– Formålet med kanalen er derfor at tilvejebringe en forbindelse mellem kirken og alle de koptere, der ikke har et sted, hvor de kan tilbede Gud, eller som bor udenfor landets grænser, slutter Father Bishoy.
I flere år har den kristne TV-station SAT7 sendt programmer til de arabiske lande og dermed også til Egypten. SAT7´s programflade er dog mere bred og dermed et udtryk for en knap så direkte kristen tilgang.
HBL