Vil udruste én million kristne ledere i Sydamerika

USA – Den amerikanske kristne organisation EQUIP, der arbejder med lederskabstræning, har lanceret et nyt omfattende projekt. De vil udruste en million kristne ledere i Sydamerika.

Dr. John C. Maxwell

Den kristne organisation EQUIP, der i sin tid blev grundlagt af den amerikanske ekspert i lederskab, Dr. John C. Maxwell, har netop igangsat et projekt med fokus på Sydamerika.
I begyndelsen af i år vil der blive afholdt 20 konferencer i 12 sydamerikanske lande. Her forventes 24.000 kristne ledere at modtage undervisning om, hvordan de bliver bedre til at håndtere deres lederskab. Målet er, at disse 24.000 skal vende tilbage til deres hjembyer og undervise mindst 25 andre ledere. Det giver et totalt antal på 624.000 personer. Men organisationen forventer, at man inden udgangen af 2008 vil have givet undervisningen videre til over en million kristne ledere i Sydamerika.
-mbc