Fælleskirkelig Sankt Hans aften fejres i Herlev

Det fælleskirkelige udvalgt i Herlev, der består af den katolske kirke, Baptistkirken og de tre folkekirker: Herlev kirke, Lindehøj kirke og Præstebro kirke, holder Sankt Hans aftensfest i Præstebro kirkes udendørs amfiteater.Det sker fredag den 23. juni kl. 20.
Det første fælleskirkelige arrangement blev afholdt i 1972, og siden er det blevet til en fast tradition i Herlev. Sidste år blev festen afholdt for 33. gang – med 3-400 deltagere.
Festen begynder med fællessange og velkomst ved sognepræst Arne Bechmann. Traditionen tro vil der være modeopvisning fra Kirkens Genbrug i Herlev. Når 2. viceborgmester Ken Jørgensen fra Herlev har tændt bålet, holder han årets båltale.
Klokken 22.25 slutter organisationskonsulent og præst i KFUK’s sociale arbejde Lise Vognstrup aftenen af inde i kirken.
– Tore