Livet efter efterskolen

Efterskolelivet er for mange intenst, vildt og lig med godt fællesskab. Derfor kan det være svært at vende hjem igen.Mindebøger og gruppekram. Elever på landets efterskoler stiller i disse dage op til fællesfoto, da de fleste elever skal tilbage til den gamle tilværelse i hjembyen.

Når Peter Bøytler ser tilbage på det forgangne år på Rudehøj Efterskole, vil han mest savne vennerne, der på efterskolen hele tiden var lige i nærheden.

De fleste elever skal videre på en ungdomsuddannelse, og det kan være et voldsomt skift for elever fra efterskoler, der er vant til det aktive efterskoleliv.
Derfor har tidligere elever fra Rudehøj Efterskole i Odder oprettet et netværk, som skal hjælpe efterskolens elever videre i tilværelsen.
Planen er, at netværket skal have regionale kontaktpersoner, der kan hjælpe eleverne med at finde spændende ungdomsgrupper at komme i, når de kommer hjem.
Peter Bøytler på 16 år går lige nu på Rudehøj Efterskole, men kommer fra Christiansfeld. Til august starter han i gymnasiet.
– Det der med at være sammen med nogen i regionen, det tror jeg, at jeg vil komme til at bruge, fortæller han. Foreningens tilbud om elevstævner og koncerter vil han nok kun deltage i, hvis han får tid.

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, mener, at et netværk for tidligere elever kan være en god idé.
– Det kan være et problem, at oplevelsen er så intens, at når man så kommer tilbage til missionshuset i Ølgod, så tænker man: ”hvad laver jeg her?” fortæller han.
– Så der kan være nogle problemer i forhold til at justere til den virkelighed, man kommer tilbage til.

Det er gamle elever, der startede netværket.
Formanden for netværket, Vibeke Førrisdahl på 21 år, gik for fem år siden på Rudehøj Efterskole.
Dengang var efterskolen lige startet, og da hun og andre tdligere elever mødtes på et elevstævne, opfordrede skolen dem til at oprette et netværk, hvor efterskolevenner kan mødes.
Den idé gik 20 gamle elever med på, og i februar i år kunne foreningen fejre, at de sidste formaliteter var i orden.
Netværket afholder et årligt elevstævne, hvor alle årgange kan mødes. Alle tidligere elever kan deltage, også dem, der blev smidt ud fra efterskolen.
Vibeke Førrisdahl vil desuden gerne sørge for, at gamle elever kan mødes med lærerne fra efterskolen.
– De har været forbilleder for mange elever og har hjulpet mange, siger hun.
– Og så er der jo også mange, som bare har hængt ud med lærerne. De er bare venner.

Et andet tilbud til gamle elever er den flittigt brugte hjemmeside. Her bliver der diskuteret tro og videnskab, aktuelle emner og sport, fortæller Vibeke Førrisdahl. Hun begynder at grine, da hun siger, at det ikke er hende, der smider kommentarer i sportsdebatten.
– Jeg vil hellere skrive om, hvordan det er at være kristen i hverdagen, fortæller hun.

Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik lægger vægt på, at man ikke skal fastholde de gamle elever i efterskoleverdenen med et netværk.
Eleverne skal få værktøjer og erfaringer, der kan hjælpe dem videre i tilværelsen.
– Mange oplevelser bliver sjældent til læring, fordi ingen griber fat i dem, siger Søren Østergaard, der også mener, at det vil det være bedre, hvis efterskoler i højere grad fik bearbejdet elevernes mange oplevelser. Så eleverne udvikler sig.
Meget i tilværelsen vil være anderledes, når de unge efterskoleelever vender næsen hjemad.
Lærerne vil ikke være lige så engagerede i eleverne som efterskolens lærere. Når man kommer hjem, vil mange unge desuden gerne omvende hele gymnasiet.
– Og så står man der, og så er man den eneste kristne, siger Søren Østergaard.
Man kan let komme til at føle sig alene som hjemvendt fra efterskolen.

Hver trejde uge arrangerede Rudehøj Efterskoles elever en lovsangsaften, der var andagt hver morgen og mulighed for at deltage i ”Godnat Gud”, aftenbøn arrangeret af lærerne.
– Det fedeste har været lovsangsaftenerne, synes Peter Bøytler.
Han kom i Indre Misssions Ungdom i Christiansfeld, inden han startede på Rudehøj Efterskole.
Han har været kristen hele sit liv og boet i Christiansfeld, siden han var fem år. Da tog hans forældre ham med hjem til Danmark, efter at de havde været missionærer i Afrika.
– Lovsangsaftener er federe, hvis man er 20, end hvis man er fem, fortæller han.
Kolding Valgmenighed har derfor tiltrukket hans opmærksomhed, og til august vil han starte i en ungdomscelle dér.
Peter Bøytler ville ønske at de unge i Indre Missions Unge i Christiansfeld og Kolding ville slå arbejdet sammen, så det ville blive mere spændende for de unge.