Ny international general- sekretær for de spedalske

Den internationale Spedalskhedsmission har fået ny leder. Det er den newzealandske missionær Geoff Warne.
Et varmt og dygtigt menneske, siger leder af den danske Spedalskhedsmission Ellinor Grøndahl Mortensen:
– Der er opgaver nok for Spedalskhedsmissionen. Og udfordringer nok for den internationale leder, der skal koordinere det hele.
Den 51-årige Geoff Warne har i 25 år været på nærmeste hold af Spedalskhedsmissionsarbejdet. Han har stor erfaring i værdibaserede organisationer som Spedalskhedsmissionen og gennem årene koordineret det frivillige i organisationen.
I perioden 1981-83 var han regional regnskabschef i New Delhi og derefter 1983-90 finansdirektør i Den Internationale Spedalskhedsmission i London. Siden 1993 har han været formand for Den Newzealandske Spedalskhedsmission og siden 1995 i Den Internationale Spedalskhedsmissions bestyrelse.
Der er én million spedalske i behandling i dag. Hvert år opdages en halv million nye spedalskhedstilfælde. Det svarer til, at der hver time døgnet rundt er 90 personer i gennemsnit, der får stillet diagnosen spedalsk.