Korstog i Esbjerg for fred og forsoning

Pastor Benny Blumensaat, inviterer alle mennesker af god vilje, til en procession gennem Esbjerg med et stort Kors hvorpå verdens frelser, Jesus Kristus hænger. – Menneskeheden står overfor destruktion. Der er krig i Mellemøsten, Irak, Afghanistan og mange andre steder. Der er krig mellem religionerne og i familien. Tonen i det politiske liv bliver hårdere, og nu er bægeret fuldt. Tiden er inde til at gå forsoningens vej. Ingen anden vej end kærlighedens, tilgivelsens og forsoningens vej er farbar. Den eneste, der kan forløse forsoningens kraft til mennesket og menneskeheden er den Korsfæstede frelser, Guds elskede Søn, Jesus Kristus, siger pastor Benny Blumensaat.
Processionen vil gå bedende gennem byen og bære kors og fakler. Børn, unge og ældre, troende som ikke troende, alle er velkomne til at gå med i vandringen gennem byen.
Det hele starter kl.11 lørdag den 16. september fra Skt. Nikolaj kirke, Esbjerg.
Schwartz