Ungdomskonsulent for soldater

Torben Jensen, 45, fra Risskov ved Århus er ny ungdomskonsulent hos KFUMs Soldatermission i Danmark fra den 1. oktober. Han er oprindelig uddannet elektriker og svagstrømsingeniør, men efter 11 år som efterskolelærer på Frøstruphave Efterskole, har han læst teologi i Århus og er uddannet teolog. Torben har desuden tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole. Hovedopgaven som ungdomskonsulent er at udbygge Soldatermissionens ungdomsorganisation og inspirere og informere unge om Soldatermissionens mangesidede arbejde.
Schwartz