Frikirkeledere på konference med fokus på relationer
FrikirkeNets lederkonference den 10. – 11. november sætter fokus på relationer og netværk.
– Fællesskab er en af FrikirkeNets kerneværdier. Vores fælles tiltag må bæres af relationer mellem ledere og mellem kirkernes medlemmer. Dette års lederkonference vil inspirere og udfordre til at bygge forpligtende relationer på kryds og tværs. Vi vil prioritere tid til at tale sammen og lære af hinanden, siger formand for koordinationsgruppen, Tonny Jacobsen.
Gæstetaler er David Demian fra Canada. Han er født i Ægypten og opvokset i en kristen koptisk familie.
David læste medicin og blev læge. Sammen med sin kone Ruth, også uddannet læge, og deres 7 børn, bor han i Vancouver. I 1998 blev David leder af Watchmen.org et netværk af kristne ledere fra mange forskellige kirkelige baggrunde, forskellige etniske grupper og forretningsverdenen.
Han har i dette arbejde set meget forskellige ledere begynde at stå sammen i hjerterelationer på tværs af gamle uenigheder og forskelle.
Schwartz