Uddeler børnebibler i Irak

IRAK – Organisationen Åbne Døre melder, at man i det forgangne år har uddelt 22.000 børnebibler i det uro-hærgede land.På trods af de borgerkrigslignende tilstande i Irak har medarbejdere fra organisationen Åbne Døre uddelt kristne bøger overalt i landet.
– Titusinder af bøger er blevet distribueret af vores medarbejdere i Irak. Dette er et mirakel. – Vores medarbejdere kører rundt i landet med bilerne fulde af kristne bøger til så mange menigheder og boghandlere som muligt, fortæller Åbne Døres koordinator i Irak.
I samarbejde med et arabisk forlag har Åbne Døre oversat og udgivet en speciel børnebibel til små børn med et håndtag til at bære den i – og med farverige billeder. Og den har vakt særlig glæde blandt børnene.
– Vi giver Bibelen til små børn, og denne gave får altid smilet frem hos børnene på trods af alle vanskelighederne og problemerne i vores by, siger en præst fra Baghdad til Åbne Døre.
Åbne Døre har distribueret 22.000 af nævnte børnebibel i Irak. De fleste af disse har fundet vej til hjem i hovedstaden og til enkelte byer i nord.
-mbc