’Kirkelige egnsretter’ fra Nordjylland

Folkekirken i Nordjylland vil sætte fokus på de lokale kirkelige historier.Dertil har man ansat mediekonsulent Christian Roar Pedersen (billedet).
En provst, der skriver salmer, en kirke, der er ved at styrte i havet, freestylegudstjenester og et kirkeligt videoprojekt for skoleelever. Dette er blot nogle af emnerne.
– I en tid, hvor religionen fylder mere i det offentlige rum, er det vigtigt, at kirken selv tager førertrøjen og kommer ud med alle de gode historier, der ligger gemt i det kirkelige landskab, siger Christian Roar Pedersen, som er teolog og præst. Han har været ansat i Det Mellemkirkelige Råd og Folkekirke og Religionsmøde.
Det var ham, der i sommers oprettede hjemmesiden teologinet.dk, der blev landskendt for at sælge ’kirkeligt undertøj’.
I først omgang bliver det især Thy, Mors og Thisted, der kommer i fokus. Mediekonsulenten skal hjælpe lokale sogne med historier til pressen, kirkeblade og hjemmesider.
Henri.