Hvad gør medierne ved os?

Mogens Hansen holder foredrag om ”Religion i det offentlige rum” i Dalby Menighedshus d. 19. februar.Det er menighedsrådene i de gamle Fakse og Rønnede kommuner, der står bag et foredrag med Mogens Hansen, kendt fra ”Før søndagen” og andre kirkelige udsendelser på DR.
Han vil fortælle om mediernes indflydelse:
– De moderne medier råber så højt, at hele befolkningen er i fare for at gå under i boligprogrammer, ”Deal – no deal” og ”Stjerne for en aften”. Hvordan skal vi forholde os? spørger Mogens Hansen og glæder sig til en god debat med menighedsrådsmedlemmer, præster og lægfolk fra sognene.
Alle interesserede er velkomne.