421 forsvundne nordmænd blev opsporet af Frelsens Hær

NORGE – Frelsens Hær i Norge fandt sidte år frem til 421 sporløst forsvundne. Siden arbejdet blev startet i Norge i 1897 er 56.501 personer blevet opsporet.

Major Eivind Levang leder eftersøgningen efter forsvundne nordmænd.

Tilgangen af folk, som ønsker at finde deres kære igen er stor, melder Frelsens Hær i Norge. Ideen til dette arbejde kom fra ”hærens” grundlægger William Booth, som mente, at familiegenforeninger var en vigtig del af det sociale arbejde.
De fleste af de 421 savnede personer blev fundet i Norge, men 50 personer blev fundet i lande som Skotland, Australien, Argentina og USA.
– Vi sætter alle kræfter ind på at hjælpe follk med at finde deres kære igen, siger Major Erling Levang fra Frelsens Hær i Norge til KPK.
Organisationen kræver dog, at man skal være nært beslægtet, samt at den eftersøgte ikke er bortadopteret.
-mibo