Kristen organisation sagsøger Google for diskrimination

STORBRITANNIEN – En britisk kristen organisation vil sagsøge Google for at afvise en annonce, der skal blive vist, når folk søger på ordet ”abort”.De fleste internetbrugere bruger i dag søgemaskinen Google til at finde de hjemmesider, de søger. Det har gjort firmaets søgeordsrelaterede annoncering til en guldgrube. Men da den britiske organisation, Christian Institute, ville indrykke en annonce for deres abortmodstander-side fik de sig et chok. Annoncen blev afvist for at være ”upassende”. Google bekræfter ifølge The Christian Post afvisningen med, at man ikke tager imod annoncemateriale, der blander religion og abort.
– Google promoverer sig som et firma, der vægter ytringsfrihed og udveksling af ideer højt, Så er det uretfærdigt, at de har en sådan anti-religiøs politik på dette område, siger Colin Hurt fra The Christian Institute, der nu sagsøger Google.
– mibo