To læger til Tanzania

Lægerne Jutta Mari Adelin Jørgensen og Henrik Friis Juhl bliver sendt ud til det nordvestlige Tanzania til september.

Jutta Jørgensen har en Mastergrad i Afrikastudier og Henrik Juhl er specialist i skadebehandling.

De skal arbejde for Danmission på Ndolage Sygeplejeskole og Hospital, der drives af den lutherske kirke.
Jutta Jørgensen har ved siden af medicinstudiet en Mastergrad i Afrikastudier og har en del undervisningserfaring. Hun skal bl.a. undervise kommende sygeplejersker på Ndolage Sygeplejeskole.
Henrik Friis Juhl har som læge specialiseret sig i ortopædkirurgi med særlig interesse for akut skadebehandling. Det vil der være god brug for i lægearbejdet i Ndolage.
Danmission har siden 1948 udsendt adskillige læger til Tanzania, men i de senere år har det været svært at rekruttere læger. Missionsselskabet arbejder i 9 lande i Afrika, Mellemøsten, Asien og Danmark.
/sl