Tv-abbed på besøg

Hvad sker der, hvis man lader fem helt almindelige mænd tilbringe fyre dage og fyrre nætter i et kloster?Den engelske tv-station BBC har udført eksperimentet, og det kom der en spændende tv-serie ud af, som tre millioner englændere fulgte. Serien blev omkring julen 2007 også vist på dansk tv, på DR2.
Christopher Jamison er abbed på Worth Abbey, hvor programmerne blev optaget, og var åndelig vejleder for de fem mænd. Han kommer onsdag den 7. maj til København for at fortælle om, hvordan klosterreglerne kan bruges uden for klostret af almindelige mennesker i deres hverdagsliv. Christopher Jamison taler i Helligåndshuset ved Helligåndskirken på Strøget formiddag og aften.
/sl