Borgmester: Bed for London!

STORBRITANNIEN – Londons nye borgmester, Boris Johnson har opfordret befolkningen til at bede til Gud om en ende på storbyens problemer med ungdomsvold.Under arrangementet ”Global Day of Prayer”, som blev afholdt pinsedag, talte Londons borgmester Boris Johnson på Millwalls stadion ”The Den”.
– Jeg vil gerne sige en enkelt ting til jer. Der er alt for mange forældre i London i dag, som har mistet deres børn eller teenagere på grund af skyderier og knivstikkerier… Sammen kan, bør og vil vi gøre noget, lød det fra borgmester Johnson, der opfordrede de 11.000 deltagere til bøn for byen.
I London fik Global Day of Prayer desuden opmærksomhed på Downing Street, hvor Premierminister Gordon Brown holdt en reception, hvor han roste kirkernes arbejde i London.
-mibo