Højskoleelever samlede ind

Dansk Ethioper Mission fik overrakt en check på 122.352,91 kr. på Børkop Højskole.Beløbet er resultatet af bibelskoleelevernes kreative og ihærdige indsats med blandt andet sponsorløb, klaverkoncert og havearbejde hos private i Børkop for at samle penge ind til DEMs arbejde.
Eleverne besøgte Etiopien i marts måned og har øremærket deres indsamling til Win Souls for God’s arbejde blandt gadebørn i Addis Ababa og til missionær Bodil Lantings arbejde med at oversætte Det Gamle Testamente til sidamafolkets sprog.
– Vi er meget taknemmelige for de mange penge. Endnu vigtigere var det dog at høre de unge fortælle om, hvordan besøget i Etiopien har åbnet deres øjne for fællesskab med kristne på tværs af kulturer og for betydningen af bøn, givertjeneste og efterfølgelse, siger generalsekretær Sune Skarsholm.
/sl